- Project Runeberg -  Det hellige Land /
141

(1879) [MARC] Author: Volrath Vogt - Tema: The Holy Land
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 13. Damme - § 14. Vandledninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SALOMOS DAMME. DAMMENE I HEBRON. 141
i
+
— Dersom disse Sæder og Trapper ere samtidige med Dammens Bygning, kan Dammen
ikke være bygget af Salomo, men maa være bygget under Romernes Herredømme. —
Om Sommeren nyttes Dammene til Badning og Svømning blandt andre af Frankerne
i Jerusalem. — Tæt ved Vestkanten af den øverste Dam staar en stor Stenbygning,
hvor Dammenes Vogtere holde til.
Nu faa Dammene alt sit Vand fra den Forseglede Kilde, men fordum fik de og
saa Vand gjennem en Ledning fra Vadi Arub, 60 Stadier ret i Syd for Dammene.
(Se Vandledninger § 14).
Præd. 2, 6 fortæller, at »Salomo gjorde sig Vanddamme, for fra dem at vande en
Skov af opvoxende Trær«. — Josefus fortæiler, at Salomo hver Morgen pleiede at
kjøre til Etam, der laa to Skoiner (o: 60 Stadier) fra Jerusalem, og hvor der var dei
lige Haver og Kilder 1. Og efter Talmud blev Templet forsynet med Vand fra Etam.
— Et Stykke nordenfor Dammene, ved Vandledningen, ligger en ussel Landsby, Urtas,
der uden Tvivl er det Etam, som Josefus og Talmud tale om. Navnet har holdt sig i
Vadi Atan og i Ain-Atan, der gjennem en Rende sender sit Vand ud i Vandledningen
lidt nordenfor den nederste Dam 2. — Efter dette har Hensigten med Dammene været
at skaffe Vand til Salomos Haver i Etam og til Templet. Da desuden Værkets Stor
hed vidner om en mægtig Tid og Bygningsmaaden i det hele om en høi Alder, er
det rimeligt, at Dammene medrette bære Salomos Navn.
3. Dammene i Hebron. Hebr.on forsynes med Vand fra to Damme inde i
Byen. Den største er 130 Fod lang og ligesaa bred; Dybden opgives forskjellig fra
30—50 Fod. Begge ligne i Bygningsmaade Salomos Damme, og naa rimeligvis op
til en høi Ælde. En af dem tør nok være »Dammen i Hebron«, ved hvilken David
lod ophænge Hænder og Fødder af Isbosets Mordere 3.
§ 14. Vandledninger.
I Palæstina bruges kunstig Vanding baade til Frugttrærne og til Sæden. Vandet
ledes i aabne Render, som ere gravede i Jorden. Kun ved Jeriko ser man Levninger
af Buer, som have baaret Render til at føre Vand fra Ain-Duk og Elisas Kilde til
Sletten omkring Byen. Buernes spidse Form vidner om, at de ere byggede i Middel
alderen.
Det er nu et Særsyn, at Byer faa Vand gjennem Vandledninger. Det er bare
Tilfældet ved Akka. Desuden forsynes den store Moske i Hebron med Vand gjennem
en Ledning fra to eller tre Kilder, medens Byen seiv maa lade sig nøie med Vand
1 Jos. Hist. 8. 7. 3. 2 Guerin Pal. 3, m. 303. 8 2 Sam. 4, 12. Rob. Phys. Geogr. 254. 255.
Se under Hebron.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvhellig/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free