Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- § 15. Veirlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VARMEFORHOLD.
147
19*
&
*
»Som Sne om Sommeren og Regn i Kornskuren, saa passer Ære for en Daare« 1.
Torden og Regn i Hvedehøstens Dage omtales bare en Gang; Herren lod dem komme
paa Samuels Bøn 2.
Fra de sidste Skure i April eller Mai til Regntidens Begyndelse i Oktbr. falder
aldrig en Regndraabe. Sommervarmen er trykkende paa Sletten og end mere i el-Gor,
men naturligvis langt mindre i Jerusalem og paa andre høit liggende Strøg. — Marken
taber sin grønne Farve og det hele Land faar et fortørket og goldt Udseende. Det
eneste Grønne, som levnes, ere Bladene paa Frugttrær og Buske, og de sparsomme
yingaarde og Hirseagre. Navnlig ere Figentrærnes Blade kvægende for Øiet, medens
Olietræets smaa, mørkegraa Blade knap fortjene Navn af Grønt.
Mod Slutningen af den tørre Tid er det hele Land tørt og afsvedet; Cisternerne
ere næsten tomme, Bækkene og Kilderne stoppe, alle og alt smægte efter Regntidens
Gjenkomst. Saa vise Taage og Skyer sig, Skure falde af og til, Græsset spirer, og
Landmanden kan atter arbeide paa sin Jord.
4. Taage. — I et Par Uger efter Regntiden vedblive Dampe at stige op af
Jorden og lægge sig som en Taage i Dalene og paa lave Strøg. — Det Døde Hav,
der dunster overordentlig under den stærke Hede, er jævnlig, mest i den tørre Aarstid,
indhyllet i Taage, som man kan være Vidne til fra Toppen af Oliebjerget.
5. Dug. Efter varme, solklare Dage om Vinteren og i hele Sommertiden falder
der om Natten Dug, som opfrisker de vansmægtende Planter. Duggen kan falde saa
taet, at Teltene blive gjennemvaade som af stærk Regn. Det er en Erfaring, som
alle Reisende gjøre. Natten til 21 April 1863 overnattede vi ved Betel. Da vi stode
op ved Solrendingen, var Teltet meget vaadt. Stjernerne havde tindret den hele Nat,
og Luften havde været stille og kjølig. Kl. 5V2 viste Varmemaaleren kun 5V2 0 R.
Varme. Endnu stærkere faldt Duggen Natten til 1 Mai 1863 i Beit-Sjens trange
Dalføre i Syrien paa Østsiden af Hermon; den perlede i store Draaber paa Trærnes
Blade, og vort Telt var gjennemvaadt. Natten havde været meget kjølig.
2. Varmeforhold.
Palæstina bestaar af3 : 1) Et Sletteland langs Middelhavet, der hæver sig indtil 500
Fod. 2) Et Bjergland vestenfor Jordan, der ved Safed hæver sig 2700 og ved Hebron
3000 Fod, og som har Toppe af indtil 4000 Fods Høide. 3) Jordans Dalføre, el-
Gor, der ligger indtil 1277 Fod under Havet. 4) En Høislette østenfor Jordan, der
ligger 2000 Fod og derover høiere end Havet med Toppe paa den østre Grænse af
indtil 6000 Fods Høide. — Varmeforholdene maa følgelig være yderst afvigende i de
forskjellige Strøg. — Snefjelde findes ikke i Palæstina; men lige paa Nordgrænsen
ligger Hermon, hvis snedækte Toppe sees Vide om.
1 Ordspr. 26, 1. 2 1 Sam, 12, 17. 18. BSe Sletter, Bjerge, Dale §8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:19 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vvhellig/0165.html
