Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 16. Fjeldbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«s
STENARTER. VULKANER. JORDSKJÆLV. 155
s
2O:
•
— I Gennesarets Sø findes vulkanske Stene. — Lille Hermon, paa Jisre.’els Slette, be
staar af Basalt. — Tel el-Kadi, den Høi, fra hvilken Jordans Hovedkilde vælder
ud, er af vulkansk Oprindelse. — Østenfor Jordan findes Basalt i stor Mængde, mest
i det gamle Basan og østenfor Haurans Bjerg, hvor Husene med Tåge, Gulve, Døre
og Vinduer ere byggede af denne Stenart 1. — Naar Josefus fortæller, at Salomo lagde
Lag af »sorte Stene« over de Veie, som førte til Jerusalem 2, mener han dermed rime
ligvis Basalt. Han kan dog maaske have ment Flintesten, som er mørk af Farye.
Basalt maatte hentes langt borte; det nærmeste Strøg, hvorfra den kan føres til Jeru
salem, ligger ved Arnon, medens Flintesteri findes nærved, f. Ex. i Oliebjerget.
UdbrændteVulkaner. Strøget omkring Safed er Midtpunktet for de udbrændte
Vulkaner vestenfor Jordan. Det største Krater, som ligger omkring Va M. Nordvest
for Safed, er 400 Fod langt, 120 Fod bredt og 40 Fod dybt.
Østenfor Jordan har de udbrændte Vulkaners Strøg en ganske anden Vidde. Søen
Fiale er et udbrændt Krater, og den Række af kegledannede Toppe, som ligger i Syd
for Fiale, bestaar af udbrændte Kratere.
Sjebel Hauran eller Haurans Bjerg er af vulkansk Oprindelse, og el-Lega er en
Udstrømning af Kratere, som i umindelige Tider ikke have været i Virksomhed.
Borgen i Salka (nu Salkat) er bygget over et Krater, hvis Ring tjener til Mur for
Borgen, og hvis Bund bruges som Cisterne. — Det vulkanske Strøg strækker sig mod
Nordost langt udenfor Palæstinas Grænser. Midtpunktet i dette vulkanske Strøg
dannes af es-Safa, en brat, rundagtig Kol af Lava med et Tvermaal af 2—2 1/»
geogr. Mil 3.
3. Jordskjælv. Som andre Lande med vulkansk Dannelse, er Palæstina hjem
søgt af Jordskjælv. Jordskjælvene i Palæstina have dog hverken været saa hyppige
eller saa ødelæggende, som i Syrien, hvor Ba’albek, Aleppo og Antiokia gjentagne
Gange have lidt under voldsomme Rystelser.
I Bibelen ere fire Jordskjælv omtalte: 1) Da Elias stod paa Horeb, »gik Herren
forbi, og der kom en Storm, som sønderrev Bjerge og sønderknuste Klipper; men
Herren var ikke i Stormen. Efter Stormen kom et Jordskjælv, men Herren var ikke
i Jordskjælvet. Og efter Jordskjælvet kom lid; men Herren var ikke i Ilden« 4. Dette
Jordskjælv har vel ikke naaet Palæstina, men kun rystet Horeb; maaske det, med
Stormen og Ilden, ikke engang har været virkeligt, men kun vist sig for Profetens
indre Øie. 2) I Ussias’s Dage (d: 810—758) kom et Jordskjælv, som maa have gjort
et dybt Indtryk og været meget ødelæggende; thi Amos fortæller 5, at han skuede sit
Syn i Ussias’s Dage, »to Aar før Jordskjælvet*, og Sakarias, der levede efter den
babyloniske Landflygtighed og henimod 300 Aar efter Amos, taler om Jordskjælvet
ISe under Basan i vore Dage §8.4. 6. a Jos. Hist. 8. 7. 4. BSe under Basan i vore Dage
§ 8. 4. 6. 4 iKpng. 19, ii. 12. 5 Am. 1,1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
