Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 16. Fjeldbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 § 16. FJELDBYGNING. METALLER.
H
under Ussias som en Tid for Rædsel og Flugt 1 . 3) Ved Jesu Død splittedes Templets
Forhæng i to Dele fra øverst til nederst, Jorden skjalv, og Klipperne revnede, og fra
Kl. 12 til 3 laa Mørke over hele Jorden 2 . 4) Ved Jesu Opstandelse skede et stort
Jordskjælv; thi Herrens Engel for ned fra Himlen og væltede Stenen fra Graven 3 .
Josefus fortæller om et stort Jordskjælv i Herodes den Stores Dage: »i Herodes’s
syvende Regjeringsaar, i hvilket Slaget ved Aktium stod (2 Sept. 31 f. Kr.), skede et
Jordskjælv i Judæa, hvis Lige ikke forhen var hørt; thi en Mængde Kvæg satte Livet til,
Huse styrtede ned og dræbte 10,000 Mennesker. Hæren, som Herodes havde samlet
mod Araberne, led ingen Skade, da den var leiret paa Marken under aaben Himmel« 4 .
Hieronymus fortæller, at i hans Barndom blev Ar-Moab (Areopolis) omstyrtet ved
Jordskjælv 5 . Hieronymus var født 348.
672 bleve Gåsa, Askalon og andre Byer langs Kysten til opimod Ramle rystede
ved Jordskjælv.
Af de voldsomme Jordskjælv, som Gang paa Gang have gaaet gjennem Syrien og
rystet Antiokia, Ba’albek o. s. v., har kun et naaet ned til Palæstina; det kom 1202;
da bleve Banias, Sikem og Akka ødelagte.
1834 kom et Jordskjælv, som rystede Jerusalem og Betlehem; efter det flød store
Flager Jordbeg om paa det Døde Hav. — Det forfærdeligste Jordskjælv i Palæstina i
nyere Tid kom 1 Jan. 1837. Safed synes at have været Midtpunktet. Den kneisende
Fæstning ramlede sammen, Byen seiv blev en Grushob, og 5000 Mennesker, af hvilke
4000 vare Jøder, satte Livet til. Murene om Tiberias . styrtede paa flere Steder ned
eller fik store Sprækker, og flere Huse faldt sammen og dræbte 700 af 2500 Indbyggere.
I Nazaret toge flere Bygninger stor Skade. Stødene bleve følte ned til Betlehem og
Hebron uden dog at volde videre Skade. Store Flager Jordbeg flød efter Jordskjælvet
om paa det Døde Hav 6 .
4. Me tall er. Jøderne kjendte og brugte de fleste Metaller, Guld, Sølv, Kobber,
Jern, Tin o. s. v. Men næsten alle Metaller bleve indførte fra fremmede Lande.
Palæstinas Bjerge ere Hdet undersøgte; de indeholde, saavidt man ved, kun Kobber
og Jern. — Josefus omtaler et »Jernbjerg« østenfor Jordan nedimod Moab 7 . — Paa
Moabs Øde Marker sagde Moses til Folket: »Herren din Gud fører dig ind i et Land,
hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du skal udhugge Kobber« 8 . Ved Stene af Jern
menes uden Tvivl Basalt, der, som allerede Plinius har qdtalt 9 , ligner Jernet i Farve
og Haardhed. — Jern og Kobber groves ud af Høiene. Af Grubedrift er der ikke
Spor inden Palæstinas Grænser. — Paa Halvøen Sinai havde Ægypterne, mindst 3000
1 Sak. 14, 5. s Matt. 27, 45. 51. Mark. 15, 33. 38. Luk. 23, 44. 45. 3 Matt. 28, 2. 4 Jos.
Hist. 15. 5. 2. 8 Hieron. Forklaring til Es. 15, 1. Reland 578. 6 Se Døde Hav § 10. 4. 13. 7 Jos.
Krig 4. 8. 2. 8 5 Mos. 8, 9. 9 Plin. Hist. Nat. 36, 57. — Plinius kalder Stenen Basanites; da den er
raadende i Basan, har den maaske, som Ritter har ytret, faaet Navn efter dette Land. Basalt bliver da en
forvansket Udtale af Basanit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
