Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 16. Fjeldbygning - § 17. Huler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 17- HULER. 157
\
Aar f. Kr., en storartet Bjergværksdrift. (Se Sinai Nr. 9). Derfrå kan Forfatteren af
Jobs Bog have hentet sin maleriske Skildring af, hvorledes Metaller vindes ud af
Jordens Indre: »for Sølvet gives der et Udgangssted, og et Sted for Guldet, man
lutrer. Jern tager man af Støvet, og Sten smelter man til Kobber. Mennesket gjør
Ende paa Mørket, og med Nøiagtighed gjennemforsker han Mulmets og Dødsskyggens
Stene. De bryde en Skakt borte fra Jordboen — forglemte af Foden; de hænge fjernt
fra Mennesker og svæve. Af Jorden kommer der Brød, og under den væltes der om
som af lid. Sted for Safiren ere dens Stene, og Guldklumper finder han der; — en
Sti, som ingen Rovfugl kjender, og intet Høgeøie udspeidede. Ingen stolte Rovdyr
traadte paa den, ingen Løve skred frem over den. Paa den haarde Sten lægger han
sin Haand, han vælter Bjerge om fra Roden af. I Klipperne sprænger han Render,
og alt Kostbart ser hans Øie. Strømmes Graad binder han for, og det Skjulte fører
han ud til Lyset« l .
§ 17. Huler.
Rigdom paa Huler. Palæstinas ligesom de omliggende Landes Fjeldbygning
er skikket til Dannelsen af Huler. Det bestaar mest af Kalksten, en Stenart, som det
rindende Vand med Lethed udhuler. Kalksten og Sandsten som Palæstinas ere ogsaa
lette for Menneskehaanden at udhule. — Jøderne lagde gjerne sine Døde i Huler, og
en Mængde saadanne ere udgravne i Bjergene rundt Byerne. Nogle, som Kongernes og
Dommernes Grave nordenfor Jerusalem, ligesom Gravene rundt i Bjergsiderne omkring
Petra i Edom, ere udhugne med stor Kunst og Møie. — Mange Huler, dels naturlige,
dels dannede eller udvidede ved Menneskehaand, have tjent og tjene til Bolig for
Mennesker. Saaledes var Ogs Kongestad Edrei, nu Dera, en underjordisk By,. der nu
staar øde, uden at være ødelagt. — Flekken Siloam, der ligger skraasoverfor Siloams
Dam, paa den østre Side af Kedron, er huggen ud i Foden af Oliebjerget. -*r Hyr
derne fra Hebron bo om Sommeren i Huler, for at være nær ved sine Hjorde. —
Karmel er fuldt af Huler, dels naturlige, dels gjorte ved Menneskehaand. Deres Tal
opgives fra 400 til 2000. I disse Huler fandt og finde Forfulgte og Fredløse sikre
Tilflugtsteder 2 . - - Ved Eleuteropolis ligge Grupper af labyrintagtige Huler, som have
tjent til Bolig for Mennesker; de ere udhugne af Idumæerne. (Se Eleuteropolis).
Ved Levningerne af Byen Kureitun, i den nordre Ende af Dalen Kureitun, paa
Sydsiden af Frankerbjerget, ligger en naturlig Huie med saa mange Kamre, at den
ligner en fuldstændig Labyrint. - - 1183 blev Tekoa plyndret af en tyrkisk Horde fra
Østsiden* af Jordan; men Indbyggerne havde itide flygtet til Hulen i Kureitun, som ,åa.
1 Job. 28, i—u. 2 Se Karmel § 8. j. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
