Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 22. Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. FISK. 5. INSEKTER. BIEN. MYG. FLUER. 191
#
nok til at sluge et Menneske. Det blev 1868 fortalt fra Triest, at man i Bugten der
havde fanget en Hai, hvis Svælg var. vidt nok til magelig at sluge et Menneske.
5. Insekter.
1: Bi en. Palæstina kaldes et Land, der »flyder med Melk og Honning* 1. —
Honning regnes blandt Landets »ypperste Frugt« 2, og som en kostelig Spise 3. — Den
omtales som en almindelig Spise 4, ja, som hørende til »alt, hvad der trænges til et
Menneskes Liv« 5. —. Bibelen taler om to Slags Honning, som begge kaldes »debas« :
1) Honning af Bier, som, foruden Fællesnavnet debas, har særegne Navne: »Dryp« 6
og »Honning, som drypper af Kagerne« 7. — Da Jøderne brugte saa megen Honning,
er det rimeligt, at de dreve paa Biavl, skjønt der kun forekommer en svag Hentyd
ning dertil Es. 7, is, hvor Udtrykket »at pibe til Bien« synes at sigte til den Maade,
hvorpaa man lokker Bierne ind eller ud af Kuben. — Honning af vilde Bier omtales
paa følgende Steder: Samson fandt en Bisværm og Honning i Benraden af en Løve,
han havde fældet nogen Tid forud 8. —Da Jonatan satte efter Filisterne, kom han ind
i en Skov, hvor der (i et hult Træ?) var en Strøm af Honning 9. —Johannes den Døber
levede i Ørkenen af Græshopper og vild Honning 10. —2)En af Druesaft lavet Sirup;
den havde intet andet Navn end Fællesnavnet »debas«; Araberne kalde den endnu
Dibs. Ny Bibelovers. har Høis. 5, 1 »Druehonning«, ellers nok bare »Honning«.
Josefus taler om et tredie Slags Honning. Han skriver nemlig, at der ved Jeriko
voxte Palmer med saa fede Dadler, at, naar de bleve stampede, gave de fra sig en
Honning, der var næsten ligesaa god som anden Honning, hvoraf der ogsaa fandtes
Overflod i dette Landskab 11.
2. MygogFluesværme vare Ægyptens tredie og fjerde Landeplage 12. —De ere
hele Aaret igjennem, naturligvis mest i den varme Aarstid, til Plage i Ægypten og Palæ
stina; i det sidste Land ere de stærkest udbredte i Lavlandet langs Middelhavet og i
Jordandalen. I Ekron i Filistæa dyrkedes Ba’al-Zebub 13 d: Flueguden, som skulde fri
fra de plagsomme Dyr. — I Ægypten og Palæstina, som i de fleste Lande rundt
Middelhavets Kyster, er der i alle bedre Gjæstgivergaarde og Huse et Mygnet over
Sengen. Myggene ere meget smaa og trænge igjennem den mindste Rift paa Nettet.
— Da vi 17 April 1863 kom op fra Badet i Jordan, bleve vi overfaldne af en Sværm
Smaafluer; vi skyndte os at komme i Klæderne og bort under Trærne, hvor vi skulde
holde Maaltid; der var det endnu værre; Myggen lod os ingen Ro og forbitrede os
hver Bid; da var det bedre at ride i Solstegen (25 ° R.) over Jerikos Øde Marker,
1 2 Mos. 3, s; 13, 5. 3 Mos. 20, 24. 4 Mos. 13, 27. 5 Mos. 6, 3 (8, s). Josv. 5, e. Jr. li, t>
2z. 20, e. 2 1 Mos. 43, 10. 8 ,Sal. 19, n; 119, 103. Ordsps. 24, ia. Høis. 5, 1. Ez. 16, is. Sir. n, 3
! 2 Sam. 17, w. Es. 7, 15. 22. Luk. 24, 52. 5 Sir. 39, «8. 8 1 Sam. 14, 27. Ordspr. 5, 3; 24, 13
iøis. 5, 1. 7 Sal. 19, 11. 8 Dom. 14, 5. 8. 9 1 Sam. 14, 26. 10 Matt. 3, 4. Mark. 1, 6
1 Jos. Krig 4. s. 3. 12 2 Mos. 8, ie. 21. Sal. 78, 45; 105, 31. 13 2 Kong. 1, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
