Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 22. Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 § 22. DYR.
v
var Larmen af Trommer, Slag paa Metalkjedler o. s. v., og som en Følge af denne
Opdagelse slog man paa Trommer og blæste i Trompeter, skreg og hujede, saa at
man i en vid Afstand ikke kunde faa Ro Nat eller Dag. Møien kronedes forsaavidt
med Held, at man i 14 Dage hindrede Sværmene fra at slåa ned i Nærheden af Lands
byen. Vinden begyndte at blæse op, og man havde Haab om, at den vilde gjøre rent
Bord ved at feie dem ud i Middelhavet. Store Skarer havde allerede fundet sin Grav
der, og Seilere, der kom østenfra, fortalte, åt de flere Timer havde seilet mellem døde
Græshopper, som dækkede Søen i Miles Vidde. Alle havde godt Haab, da den
Tidende indløb, at en udtørret Flodseng var valgt til Parringsplads af Sværmene, og
at de allerede vare der i Millionen Fra dette Øieblik bleve alle Forholdsregler unyt
tige ; den nuværende Landeplage tabte næsten al Betydning i Sammenligning med den
grænseløse Elendighed, som var at forudse om nogle Uger; et Slags Ligegyldighed
kom over Nybyggerne, og kun Tropperne fortsatte nu, som før, sin regelmæssige,
utrættelige Virksomhed. —
Jeg saa denne Flodseng, fra hvis Bund saa megen Elendighed skulde fremspire.
I Afstand saa man det samme gule Skjær, som man hos os om Vaaren kan iagttage
paa en med Smørblomster og Løvetand dækket Eng, kun langt tættere; da vi kom
nærmere, viste det sig, at det skrev sig fra ophobede Dyr, der havde klaset sig sam
men overalt, hvor der var en Flade at hvile paa, eller en Rift at hænge sig fast ved.
— Under Klippestykker og gamle, udtørrede Trærødder vare Græshopper opstablede
i over en Fods Høide; det var hele den gamle Slægtfølge, som nu sang paa sit sidste
Vers, og efterat have udført sin Gjerning holdt paa at give Plads for den ny Slægt.
Nogle Dage efter var intet Spor at se af alle disse Masser; Vinden førte dem for
største Delen bort, og en saadan næsten halvdød og udmattet Sværm faldt endog en
Dag ved Middagstid ned i Algiers Gader, der i et JØieblik dækkedes af dem, til usige
lig Glæde for de smaa, halvnøgne Arabergutter, og for Kattene, hvilke sidste havde
nydelsesrige Timer med dette ny Slags Vildt. Fra denne Tid af var det første Indfald
forbi, og man havde nogle Ugers Pusterum til at forberede sig til det ny, i enhver
Henseende mere truende. Omkring Slutningen af Mai begyndte dette andet Trin i
Landeplagen. Hele Nybygden var, bogstavelig talt, dækket af Græshoppeyngel, der
fortærede alt, og som seiv efter Døden, ved sine Uddunstninger, førte Ulykke over
Nybygden. Landeplagen trak ud til Slutningen af August, da den endelig langsomt
og ligesom modstræbende forlod de fortærede Ågre og Enge, efterladende i sine Spor
Ødelæggelse, Sygdom, Død, Fortvivlelse og et langt, bittert Minde.«
4. Skorpionen er et Insekt, som ligner Krebsen. Den har otte Fødder og ved
Munden to Klør. Paa Halespidsen har den en Braad, hvis Stik efterlader en giftig
Vædske, og som volder Smerte og kan volde Døden. Den findes, mest i varme Lande,
paa tørre og mørke Steder, under Stene og i forladte Bygninger. Den omtales to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
