Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 AINON. AKKO.
Stedet vistes »ikke langt fra Betel« K — Stedet kaldes nu bare et-Tel o: Høien 2 ,
denne ligger efter van de Veldes Kart lidt Sydøst for Betel.
Ai non, se Ænon.
Ain-Sjems, se Betsemes.
Ain-Sjidi, se Engedi.
Aj al on, i Dan 3 , var til paa Hieronymus’s Tid 4 og er gjenfundet af Robinson i
Jalo 5 , som ligger 2Va geogr. M. østenfor Jerusalem, lidt nordenfor Veien, der over
Kirjat-Jearim gaar til Jaffa. — Nordenfor Byen ligger en Dal, som har faaet et Navn
ved Josvas kjendte Bøn:
»Soll staa stille i Gibeon! Stands, Maane! i Ajalons Dal!« (Se mere under
Gibeon).
Ake Id arna, se Jerusalem Nr. 26. 14. 5.
Aker, Akir, Akkaron, se Ekron
Akkad, som bare er nævnt 1 Mos. 10, 10, laa mellem Erek og Kalne. Se Erek
Akko, Ptolemais, Acre, Jean d’Acre, Akka, befæstet Søstad ved den
nordre Ende af Akkabugten. — Byen er i G. T. bare omtalt Dom. 1, 31; den kaldes
der Akko, og det fortælles, at den tilfaldt Aser, der dog ligesaalidt kunde tåge den
som Sidon; den vedblev at være i Kana’aniternes Eie. — Efter Ptolemæus Lagi, Konge
i Ægypten, som tog Palæstina 320, blev Byen kaldt Ptolemais 6 , og dette Navn blev
gjængs blandt Grækerne og Romerne. Det bruges ogsaa af Josefus, i Makkabæernes
Bøger 7 og iN. T. 8 . — Under Korstogene kaldtes Byen baade Ptolemais og Acra,
som Franskmændene have gjort til Acre. Det gamle Navn har med ringe Ændring
holdt sig i Landet, hvor Byen kaldes Akka. — I Ptolemais dannede sig tidlig en kristen
Menighed, som Paulus var hos, en Dag over, paa sin sidste Reise til Jerusalem 9 , og
der reiste sig et Bispesæde, hvis Biskop var tilstede paa flere Kirkemøder, saasom i
Nicæa 325. — 638 faldt Byen i Arabernes Magt. — 1104 blev den tågen af Kors
farerne. — Efter Slaget ved Tiberias (se Hornene ved Hattin §8.2. 3) 1187 blev den
tågen af Saladin. — nB9 kringsatte Korsfarerne Byen baade tillands og tilvands.
Saladin skyndte sig til Undsætning og leirede sig udenom den kristne Landhær. I to
Aar kjæmpede Vestens og Østens første Krigere og talrige Skarer om Byens Eie.
Først da Rikard Løvehjerte og Filip August havde tilført ny Forstærkninger, blev den
tågen med Storm 1191, hvorpaa Saladin trak sig tilbage til Damaskus Under denne
mærkelige Beleiring skulle 180,000 Muselmænd og 300,000 Korsfarere have sat Livet
til, mest af Sygdom 10 . Saladin havde hele Tiden staaet i Forbindelse med de Belei
rede ved Hjælp af Brevduer. — Byen blev nu Hovedsæde for de Kristnes Magt i det
Hellige Land og Sæde for flere Ridderordener, saasom Johanniternes, der tog Navnet
1 Onomast. under Aggni. 8 Recovery of Jerus. 469. 3 Josv. 19, 42. * Onomast. under Aialon.
5 Rob. Pal. 3, 278. 279. 6 Plin. Hist. Nat. 5 75. Strabo 16, 758. 7 1 Makk. 5, 16. 21; 10, so.
2 Makk. 13, 24. 8 Ap. Gjr. 21", 7. 9 Ap. Gjr. 21, 7. 10 Sepp Jerusal. 2, 425 — 433.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
