Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
AKMETA.
-/ :
Saint-Jean-d’Acre-Ordenen, hvorefter Byen igjen blev kaldt Jean d’Acre. — Ptolemais,
Nøglen til Syrien, var den sidste By, som Korsfarerne eiede i det Hellige Land. 1291
blev den stormet af Sultanen af Ægypten og Damaskus. 60,000 af Indbyggerne satte
Livet til, og 6000 bleve solgte som Slaver til Ægypten; kun faa reddede sig over
Havet 1 . — 1517 toge Tyrkerne Palæstina. — Fra 1775 var Akmed, Pasja i Sidon,
næsten uafhængig Herre i Akka. Folket kaldte ham Sjezzar eller Slagteren, og med
rette; thi han var et af de grusomste Mennesker, som Historien kjender. Han har faaet
et Slags Navn ved sit Forsvar af Byen mod Napoleon. 20 Mars 1799 indesluttede denne
Akka fra Landsiden. Han manglede næsten alt Beleiringsskyds, da den Flaade, som
skulde føre det fra Ægypten, blev tågen af Englænderen Sidney Smith, som desuden
forsynede Sjezzar med kyndige Krigsmænd. Gjentagne Storme bleve slagne tilbage, og
efter sex Ugers Forløb maatte Napoleon hæve Beleiringen for at vende tilbage til
Ægypten. — 1832 blev Akka taget af Ibrahim Pasja af Ægypten, efter vedholdende
Skydning, under sex Maaneders Beleiring. — 1840 blev det, efter to Timers frygtelig
Skydning, taget af en engelsk-russisk-østerrigsk-tyrkisk Flaade under Admiralerne
Stopford og Napier og givet tilbage til Tyrkerne. Byen bar endnu 1863 sørgelige
Mærker fra disse Dage. Blandt de Bygninger, som ikke bleve ødelagte, kan nævnes
Johanniterordenens Hus. - Byen tæller for Tiden 5000 Indbyggere, af hvilke 600
ere Kristne og 600 Jøder; Resten er Muhammedanere. — Byen er i Opkomst.
Akmeta, Ekbatana. —Den persiske Statholder østenfor Eufrat, som var kom
men til Jerusalem, skrev paa Jødernes Vegne til Darius Hystaspis, Konge i Persien
(521—486), »dersom det tykkes Kongen godt, da at lade eftersøge i Kongens Skat
kammer i Babel, om det ikke var saa, at Cyrus havde befalet at bygge Gud et Hus i
Jerusalem.* Darius lod eftersøge i Arkivet i Babel, og en Rulle med Cyrus’s Kund
gjørelse blev funden i Akmeta, i Borgen, som ligger i Landskabet Medien 2 (Se
Jerusalem Nr. 9). — Rullen blev altsaa ikke funden i Skatkammeret i Babel, men i
Arkivet i Akmeta. »Akmeta i Medien med et kongeligt Arkiv« kan ikke være nogen
anden By end Mediehs Hovedstad, der er bedre kjendt under Navnet Ekbatana. —
Om Grundlæggelsen af Mediens Hovedstad haves tre Fortællinger. Den ældste findes
i Zendavesta: Kong Jemsjid reiste en Fæstning, ret stor og bygget af firkantede
Stene; han samlede en stor Folkemængde i Fæstningen og forsynede Landet rundt
omkring med Kvæg til Indbyggernes Underhold. Han sørgede for, at Fæstningen
havde Overflod paa Vand. Inde i Fæstningen reiste han en mægtig Kongeborg,
omgiven med Volde. Der var intet Sted, hverken foran eller bag, som kunde true Fæst
ningen eller holde den i Ave 3 . — Efter Herodot blev Mediens Hovedstad, som han
kalder Agbatana, bygget af Dejoces, der 710 blev Konge i Medien. Den var omringet
1 Sepp Jerusal. 2, 440. 2 Esr. 5, 17; 6, 1. «. s Smiths Dictionary under Ekbatana.
Vogt: Det Hellige Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
