Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BABEL, BABYLON. 233
den. —En bred Grav, fyldt med Vand, løber rundt omkring. Indenfor denne Grav
gaar en Mur, som har en Tykkelse af 50 Konge-Alen (75 Fod) og en Høide af 200
saadanne (300 Fod). — Eftersom man grov Jord af Graven, strøg man Sten og brændte
dem i Teglovne. Til Bindemiddel brugte man et Slags varmt Jordbeg, og mellem.
hvert 3Ote Lag Mursten lagde man Sivfletninger. Paa denne Maade indfattede man
Graven, og saa begyndte man paa Muren, der byggedes paa samme Vis. — Ovenpaa
Muren byggede man Smaahuse (Smaataarne), som laa ligeoverfor hverandre; mellem
dem var der Rum til at kjøre med firspændte Vogne. — 100 Porte af Kobber med
Stolper og Karm af samme Metal findes paa denne Mur. — Otte Dagsreiser fra Babylon
ligger Byen Is (nu Hit) ved en liden Elv af samme Navn, som falder i Eufrat. Elven
fører med sig en Mængde Jordbeg, og derfrå fik man det Bindemiddel, som blev brugt
til Bygningen af Muren. — Denne Mur tjener til Forsvar. En indre Mur er næsten
ligesaa stærk, men smalere 1.
Staden er delt ito Dele ved Eufrat, som løber tversigjennem den. Elven er
ligesom Graven indfattet med brændte Sten. — Snorlige Gader skjære hverandre i
rette Vinkler. De Gader, som munde ud mod Elven, have mindre Kpbberporte, gjen
nem hvilke man kommer ned til Elven 2. Omtrent midt i Staden fører en Bro
over Elven; den er bygget af store, hugne Stene, som ere forbundne ved Jern
og Bly 3.
Efter Ktesias havde Muren en Omkreds af 360 Stadier (ni geogr. M.) og en Høide
af 250 Fod. Han maa tale om den anden Mur. — Af sildigere Forfattere stemmer
Plinius 4 med Herodot, Strabo 5 og Kurtius med Ktesias. — Rawlinson sætter Høiden
til 60—70 Fod 6.
3) Det synes utroligt, at en Stad af en saadan Omkreds kan have været omgiven
af saa vældige Mure. Men Murenes Længde er godtgjort ved nyere Undersøgelser.
Oppert, en tysk Jøde, som siden 1847 har fæstet Hjem i Frankrige, har opdaget Spor
baade af den ydre og af den indre Mur, og efter hans Kart over Staden have de
den opgivne Længde af 480 og 360 Stadier. Mod hans Kart er reist den Indvending,
at Borsippa, der paa flere Indskrifter af Berosus og Strabo 7 og andre Geografer om
tales som en By for sig seiv, bliver indlemmet i Babel. — Sågen er den, at Borsippa,
der kom til at ligge mellem den ydre og den indre Mur, kunde, som tidligere, næv
nes som en By for sig seiv, skjønt det var blevet en Del af eller rettere Forstad til
Babel. — Herodot, som ikke nævner Borsippa, maa have regnet det for en Del af
Babel. Han fortæller nemlig, at Babylonierne, efterat være slagne af Cyrus i aaben
Mark, bleve drevne tilbage til Staden 8. Sågen forholder sig efter Berosus 9 og Valde
mar Schmidt saa: Babels sidste Konge Nabonedus havde taget sin ældste Søn, der
1 Herod. I, 178. 179. m. 2 Herod. I, iso. 3 Herod. i, 186. 4 Plin. Hist. Nat. 6, it}. 6 Strabo
16, 738. 6 Rawlinson til Herodot I, 179. 7 Strabo 16, 739. 8 Herod. 1, 190. 9 Jos. Apion 1, 20.
Vogt: Det Hellige Land. ?o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
