Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 DAMASKUS.
5. Benhadad I (950—920). — Damaskus hævede sig snart til en mægtig Stat,
der blev farlig for Israel og Juda. Baesa, Israels Konge (956—932), indgik Forbund
med Benhadad I, rykkede ind i Benjamin, tog og befæstede Råma. Asa, Judas Konge,
sendte alt Guldet i Herrens- Hus og i Kongeborgen til Benhadad, som brød Forbundet
med Baesa og hærjede Israels Rige, og Baesa maatte holde op med at befæste Råma *.
6. Benhadad 11, Benhadad Fs Søn (920—890), hævede Damaskus til dets største
Høide. Med 32 Lydkonger drog han mod Akab, Israels Konge, og beleirede Sa
maria. Benhadad skikkede Sendebud ind i Byen og lod sige til Israels Konge: »dit
Sølv og dit Guld, det hører mig til, og dine vakreste Hustruer og dine Børn, de
høre mig til«. Israels Konge svarede: »det er, som du siger, min Herre Konge! dig
hører jeg til, og alt, hvad mit er«. Men Sendebudene kom igjen og sagde: »saa siger
Benhadad: jeg sendte Bud og lod sige: »dit Sølv og dit Guld og dine Hustruer og
dine Børn skal du give mig. Men imorgen sender jeg mine Tjenere til dig, og de
skulle ransage dit Hus og dine Tjeneres Huse, og al dine Øines Lyst skulle de lægge
i sin Haand og tåge med sig«. Da kaldte Israels Konge alle Landets Ældste sammen
og sagde: »Kjære! mærker og ser, at det er vor Ulykke, denne søger; thi han sendte
Bud til mig om mine Hustruer og mine Børn og mit Sølv og mit Guld, og jeg næg
tede ham det ikke«. Da svarede de Ældste: »du maa ikke høre ham og ikke sam
tykke«. Han sagde da til Benhadads Sendebud: »siger til min Herre Kongen: alt
det, hvorom du første Gang sendte Bud til din Tjener, vil jeg gjøre; men dette Krav
kan jeg ikke efterkomme«. Saa gik Sendebudene bort og bragte Benhadad Svar. Nu
sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: »Samarias Støv vil ikke kunne fylde Næ
verne paa alt det Folk, som er i mit Følge«. Da svarede Israels Konge: »ei rose
den sig, der binder Bæltet om, men den, der løser det af«. Benhadad, som sad og
dråk, da han fik dette Svar, bød sine Tjenere: »rykker frem«! Paa en Profets Ord
gjorde Akab Udfald med alle sine Mønstrede, 7000 Mand, foruden Landshøvdingernes
232 Svende, der gik i Spidsen. Benhadad bød at gribe Svendene levende; men Gud
gav Syrerne i Akabs Haand; den hele Sværm flyede, og Benhadad undkom tilhest med
nogle Ryttere z.
Benhadads Tjenere sagde til ham: »Israels Guder ere Bjergguder; derfor vare
de stærkere end vi; stride vi mod dem paa Sletten, blive vi sikkert stærkere end de«.
Paa deres Ord drog Benhadad næste Aar atter mod Israel og leirede sig ved Afek
paa Jisre’els Slette 3 ; Israeliterne leirede sig ligeoverfor dem som to smaa Gjedeflokke,
medens Syrerne opfyldte Landet. Da traadte en Guds Mand — rimeligvis den nys
nævnte Profet — frem og sagde til Israels Konge: saa siger Herren: »efterdi Syrerne
have sagt: Herren er en Bjerggud og ikke en Dalgud, saa vil jeg give hele denne
Sværm i din Haand, og I skulle sande, at jeg er Herren«. Efterat Hærene havde
1 j Kong. 15, le—ai. 2 Krøii. 16, I—6.1—6. 2 I’Kong. 20, I—ai.1—ai. 3 Se Afek No. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
