Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
308 GOLGATA.
Zela). — Paa van de Veldes Kart er nævnt en By Jåla, en geogr. M. nordenfor He
bron. Efter Beliggenhed og Navn kan Jåla være Gilo.
Ginæa, se En-Gannim.
Gittaim, se under Be’erot.
Gofne, se Ofni.
Golan, der Josva 21, 27 kaldes Galon, laa i Basan 3, blev Levitstad* og en af
de tre Fristæder østenfor Jordan, i Østre Manasse 5. — Den omtales ikke videre i Bi
belen. I Onomastikon fortælles, at Gaulon eller Golan endnu er en meget stor Landsby
i Batanæa, efter hvilken Landskabet har faaet Navn. (Se Gaulanitis §8.4. 6. 2).
Byen er ikke gjenfunden.
Gol gota, hvor Jesus blev korsfestet, er den græske Form for det hebraiske
gulgolet. I vor Bibeloversættelse lyder Ordet Golgata. Gulgolet betyder Hoved
skalle. Matt. 27, 33, Mark. 15, 22, Joh. 19, 17 er det oversat ved Hovedskallested
{xpdviov TOTTOf); Luk. 23, 33, som ikke har det hebraiske Ord, kaldes Stedet Hoved
skalle (xpdviov).
Navnets Oprindelse er forklaret paa tre Maader: 1) Efter et Sagn var Adam
begraven paa Golgata, og ved Korsfæstelsen faldt Draaber af Kristi Blod paa Adams
Hovedskalle 6. Sagnet gjendriver sig seiv. — Sagnet fik Betydning for den kristne
Kunst, saasom det blev Skik at male eller meisle en Hovedskalle ved Foden af Kristi
Kors. 2) Det var et almindeligt Rettersted, hvor Hovedskaller laa omkring. Heri
mod indvendes: Stedet maatte da i Evangeliernes Oversættelse af Golgata være kaldt
Hovedskallers Sted (xpdncov ronog), ikke Hovedskalle-Sted (xpdviov ronog). Desu
den skulde efter 5 Mos. 21, 22. 23 »de Aflivede jordes inden Aften, for at Landet ikke
skulde besmittes«. Hovedskaller kunde saaledes bare i Tilfælde af, at Loven blev
krænket, blive liggende paa Retterstedet. — 3) Det havde Navn efter sin Skikkelse.
Dette er sikkert den rette Forklaring. Evangelierne nævne vistnok ihtet om, at Golgata
var en Høi eller en Bjergknaus; men det er jo rimeligt, at man til Rettersted valgte
et høiere liggende Sted. — Pilegrimen fra Bordeaux (333), den første, der taler om
Golgatas Skikkelse, kalder det en Bjergknaus (monticulus), og siden er Golgata kaldt
Kalvaria- (o: Hovedskalle-)Bjerget.
Men om Golgata ikke har sit Navn, fordi det var et almindeligt Rettersted, kunde
det ligefuldt have tjent til saadant Brug. Stedet maatte isaafald være almen kjendt.
Lukas (23, 33) og Joh. (19, 17) kalde det vistnok »Stedet ved Navn Golgata*, og
Mark. (15, 32) »Golgata-Stedet«; men Matt. (27, 33) kalder det »et Sted ved Navn
Golgata«. Og efter Joh. 19, ii »var der ved det Sted, hvor han blev korsfestet, en
Urtegaard, og i Urtegaarden var der en ny Grav«. Urtegaardens og Gravens Nær
hed taler stærkt imod Golgata som et almindeligt Rettersted.
1 5 Mos. 4, «. 8 Josva 21, ti. 1 Krøn. 6, n. 8 Josva 20, a. 4 Reland 860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
