Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 14 HEBRON.
Baaren 1. Et simpelt Gravmæle, som ligner en Ligkiste, vises endnu der som Abners
Grav. Kort efter blev Isboset dræbt af to af sine Tjenere, som afskare hans Hoved
og bare det til David. Denne lod dem hænge ved Dammen i Hebron og lagde
Isbosets Hoved i Abners Grav 2. — Nu kom alle Stammer til Hebron og salvede
David til Konge over hele Israel. Saa gjorde David Jerusalem til Hovedstad, efterat
have været Konge i Hebron i 7 Aar og 6 Maaneder 3. —Da Absalon gjorde Oprør,
stævnede hari alle sine Mænd til Hebron4. Grunden, hvorfor han valgte Hebron til
Samlingssted, turde være, at Byen var misfornøiet, fordi David havde flyttet Styrelsens
Sæde derfrå til Jerusalem. — Hebron var en afde Stæder, som Rehabeam befæstede5.
— Nu høres, i 500 Aar, ikke et Ord om Hebron, førend Nehemias (11, 25) fortæller,
at Judas Børn efter Hjemkomsten fra Babel boede i Kirjat- Arba. — Siden nævnes
det ikke i Bibelen; det er ikke nævnt i G. Ts. poetiske og profetiske Skrifter.
Esaus Børn eller Idumæerne navde taget Hebron, men bleve slagne af Judas Mak
kabæus, som tog Staden tilbage og nedrev dens Fæstningsværker 164 f. Kristus 6. —
Under Krigen med Romerne blev Hebron taget af Cerealis, en af Vespasians Hærførere,
69 ef. Kr. Han tog Byen med Storm, nedhug alt, sparede ikke engang Barnet i
Vuggen og lagde den i Aske 7. — Ved Abrahams Eg, hvor et aarligt Marked holdtes,
bleve paa Keiser Hadrians Bud Tusinder af Jøder solgte som Slaver, efterat Jødernes
sidste Opstand var kvet 135 ef. Kristus 8. — Gotfred af Bouillon tog Hebron og skjæn
kede det som Lehn til en af Korsfarerne 1100. — 1167 blev Hebron ophøiet til et
latinsk Bispesæde. — 1187 blev det taget af Saladin, og har siden været i Muham
medanernes Eie. — 1834 reiste Indbyggerne sig mod Ibrahim Pasja af Ægypten, som
slog dem ved Salomos Damme i Nærheden af Betlehem og tog Hebron med Storm.
Hebron tæller omkring 10,000 Jndbyggere, af hvilke 500 ere Jøder; Kristne ere
ikke bosatte der. Det ligger i en frugtbar Dal, som baade i Øst og Vest støder til
Dale, hvor Vingaard ligger ved Vingaard, og hvor Granatæbler og Figener trives
som paa Mose Tid. Det har ni Moskeer og ser paa Fråstand vakkert ud; men en
Vandring i Gaderne er, som i de fleste østerlandske Stæder, lidet indbydende. — I
Byen ligge to Damme, af hvilke den største er 130 Fod lang og ligesaa bred. Dyb
den opgives forskjellig, fra 30 til 50 Fod. I Bygningsmaade ligne de Salomos Damme
ved Betlehem. De ere sikkert meget gamle, og en af dem tør nok være den Dam,
ved hvilken David lod Isbosets Mordere hænge. — Vest og Nord for Byen sprudle
flere Kilder; fra tre af disse gaa Vandledninger, af hvilke nu kun den, som kommer
fra Kilden Kaskala i Nord, er istand. — Araberne kalde Abraham Guds Ven, El-Kalil,
(samlgn. 2 Krøn. 20,7. Es. 41,8. Jak. 2,23), og Byen, hvor Vennen er begraven, kalde de
ligeledes El-Kalil. — Hebron er, ligesom Jerusalem, Tiberias og Safed, i Jødernes Øine
1 2 Sam. 3, ao-sa. a 2 Sam. 4. 8 2 Sam. 5, I—6. 4 2 Sam. 15, i—lo. 6 2 Krøn. il, 10.
9 1 Makk. s, 66. Jos. Hist. 12. a. 1. 7 Jos. Krig. 4. 9. 9. 8 Reland 715.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
