Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 JAFO
1832 tog Ibrahim Pasja af Ægypten Jaffa, men maatte 1840 give det tilbage til
Tyrkerne.
Jafo betyder Skjønhed; Byen har vel i gamle Dage ligesom nu taget sig godt
ud paa Fråstand, navnlig fra Søen; den ligger i Trappetrin opad en 130 Fod høi
Bakke, og er omgiven af Fæstningsværker, som just ikke udmærke sig ved Styrke.
Fra Hotellet havde vi en vakker Udsigt. Byen er omgiven af »indhegnede« Haver,
der allerede omtales af Moharen, en ægyptisk Reisende i I2te Aarh. f. Kr. 1 , og som
i bugnende Fylde søge sin Mage. Palmen hæver sin vaiende Kione ved Siden al
Appalsin-, Citron-, Figen- og Mandeltræet med flere Slags Frugttrær. De staa
tæt som i den frodigste Lund, uden Skade for Frugten, der er ligesaa udmærket som
rig. Jaffas Appelsiner ere søgte, og, har man engang smagt dem, varer det længe,
inden andre Appelsiner ville smage. De ere større og have tykkere Skal end alle
andre, som Forfatteren har seet. — Veirliget er saa velsignet, at baade Vinranken
og Palmen bære moden Frugt 2 . — Havets Nærhed mildner Somniervarmen, hvorfor
Folk fra Jerusalem ty did i de hedeste Sommermaaneder.
Jaffa tæller omkring 5000 Indbyggere, af hvilke 1000 vare Kristne, og 10
vare Jøder (1863). Da det oftere har været ødelagt i Bund og Grund, kan det ikke
eie mange Fortidslevninger. Som største Mærkelighed vises et Hus nede ved Stran
den, der udgives for Garveren Simons, »som laa ved Havet« (Aps Gjr. 10, 6). — Jaffa
er Stoppested for franske, engelske, østerrigske og russiske Dampskibe; de stoppe
langt ude, thi Havnen er, som fordum, saa utryg under Paalandsvind, at »det er tryggere
at ligge paa det aabne Hav end der« 3 . — Reisende som skulle til Jerusalem, vælge
gjerne den søndre eller saakaldte Jaffavei, der gaar over Ramle, Latron og Kiiyat-
Jearim og fører til Jaffaporten; tungere Varer sendes ad den nordre Vei, der gaar
over Lydda, Bethoron og Gibeon og fører til Damaskusporten. Veien, som er otte
geogr. M. lang, er yderst ussel, og, da Tøiet maa kløves paa Heste- eller Kamelryggen,
kan den ikke tilbagelægges i kortere Tid end 13—14 Timer, uden at regne Hviletiden.
Hos hedenske Forfattere har Joppe en Historie, der taber sig i Myter. Efter
Plinius er det ældre end den store Vandflom. Det var til en Klippe ved Byen, at
Andromeda blev lænket for at ofres til Søuhyret. Perseus ståk sit Sværd i Uhyrets
Axel og frelste Andromeda. Mærker af Lænkerne vare at se paa en Klippe ved
Byen endnu i Plinius’s og Josefus’s Dage 4 . — Uhyrets. Benrad, der var fæstet over
Byporten, havde en Længde af 40 Fod, og Spandet mellem Ribbenene var større end
paa en indisk Elefant. Skaurus, der af Pompeius blev sat til Statholder over
Landene fra Ægypten til Eufrat, 64 f. Kr., førte Benraden til Rom for, i sit Em
bedsaar somÆdil, at fremstille den som en Mærkværdighed for det skuelystne Folk 6 .
1 Val. Schmidt Assyr. og Egypt. 2, doi. *Se Veirlag § 15. 5. 9 Jos. Krig. 3. 9. 8. * Plin.
Hist. Nat. 5, 68. 69. Jos. Krig. 3. 9. s. 8 Plin. Hist. Nat. 9, 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
