Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
344 JERUSALEM.
maa derfor søges i Tyropøon. Det vilde følgelig have faldt helt naturligt at kalde
denne Fordybning Møgdalen. Møg heder paa Hebraisk Asj’pot (rißtfJN) 1 og ved For
kortning Sjefot (ris\u) 2. Da nu Ost ogsaa heder Sjefot 3, ligger det nær at slutte, at
Josefus i sin græske Oversættelse har valgt eller fulgt den penere Udtydning 4.
Tyropøon var, som nys fortalt, en Kløft mellem Overstaden i Vest og Åkra og
Moria i Øst. — Efter Josefus vendte fire Porte i den Mur, som Herodes den Store
havde reist om Hedningernes Forgaard, mod Vest (se Herodes’s Tempel No. 6); fra
den nordligste førte en Bro over Tyropøon til Søilegangen Xystus og Makkabæernes
Slot i Overstaden (Jos. Krig. 2. w. s) 5 ; fra hver af de to midtre gik en Vei ned til
Understaden, Åkra, og fra den sydhigste førte en Trappe med mange Trin ned i Ty
ropøon og derfrå op til Overstaden. (Jos. Hist. 15. 11. 5). — Efter van de Veldes
Kart over Jerusalem 1858 og efter Kartet over Haram es-Sjerif (Moria) i Recovery of
Jerusalem S. 9 vende nu fem Porte mod den muhammedanske Bydel, som ligger paa
Vestsiden af Tyropøon og over Tyropøon, der næsten i sin hele Længde mellem
Zion og Moria er opfyldt. — Robinson opdagede 1838 Levninger af en vældig Bue,
der springer fra Muren i det sydvestre Hjørne af Moria, omtrent ret i Vest for Mo
skeen el-Aksa; Buen er en Levning af en Bro, der over Tyropøon førte til Zion 6.
— Wilson opdagede 1867 en Bue, der har baaret en Bro eller Vei fra Moria over
Tyropøon til Overstaden 7 ; den ligger ved den næstsydligste af de nævnte fem Porte,
omtrent lige langt fra el-Aksa og Kuppelen over Sakra. — Man har kaldt den syd
ligste Robinsons Bue og den nordligste Wilsons Bue. — Wilsons Bue er vel den
Bro, som Josefus taler om. — Robinsons Bue er utvivlsomt ligesaa gammel som Mu
ren, hvorfra den springer ud. — Man strider, om den søndre Del af Muren om Mo
ria er bygget af Salomo eller Herodes; men Broen maa i ethvert Fald have været til
paa Josefus’s Tid; maaske den Trappe med mange Trin, han taler om, ikke har ført
til Bunden af Tyropøon, men til Robinsons Bue, der springer ud langt nede paa Muren.
Åkra var ogsaa Navnet paa en Fæstning, som Antiokus Epifanes Aar 167 havde
bygget paa et høit Sted ligeoverfor Templet8. Fæstningen kaldes 1 Makk. Borgen (Åkra),
og den Høi, hvorpaa den var bygget, kaldes Zions Bjerg 9. Simon Makkabæus tog
denne Fæstning Aar 141 og lod den sløife. For at Fienden ikke igjen skulde bygge
en Fæstning paa et saa høit Sted, opmuntrede han Folket til at sløife det hele Bjerg,
hvorpaa den havde ligget. Folket lagde strax Haand paa Arbeidet og arbeidede Dag
og Nat i tre Aar, indtil Bjerget var jævnet med Jorden. Efterat saaledes Fæstningen
og Bjerget vare sløifede, laa Templet (o: Tempelbjerget) høiest i Understaden 10. —
1 Neh. 12, 31. s Neh. 3, 13. 3 2 Sam. 17 w. * Sepp Jerusal. 1, m. 6’Broen omtales af
Josefus fem Gange, to Gange (Hist. 14. 4. 2. Krig. 1. 7. 2) under Pompejus’s Beleiring og tre Gange (Krig.
2. ia. s; 6. e. 2; 6. 8. 1) før og under Titus’s Beleiring. 8 Robin. Pal. 2, 64—67. Recovery of Jerusal.
94. Our Work in Pal. 108. 7 Recovery of Jerusal. 76—81. Our Work in Pal. 100—103. 8 Jos.
Hist. 12. 6. 4. 9 1 Makk. 3, 45; 4, co; 6, is. ca o. s. v. 10 Jos. Hist. 13. e. 7. 1 Makk. 13, 49-51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
