Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Jerusalem.
Salomo udstyrede sine Bygninger med stor Pragt. I Tron- eller Domshallen stod
en Elfenbenstrone, som var indlagt med rent Guld. Sex Trin af Guld og en Skammel,
der ligeledes var af Guld, førte op til Tronen. Ved dens Arme stode to Løver og
12 Løver stode paa de sex Trin. — I »Libanons Skovs Hus« bleve 200 store og 300
smaa Skjolde af udhamret Guld ophængte. — Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle
Karrene i »Libanons Skovs Hus« vare af det kostbareste Guld-, Sølv agtedes for intet
i Salomos Dage; thi han gjorde — saa lyde Ordene paa ægte Østerlandsk — Sølvet
i Jerusalem saa almindeligt som Stene 1.
Salomo forbedrede Veiene, som førte til Jerusalem (se Veie § 23. 2) og byggede
rimeligvis »Salomos Damme«, der førte Vandet til Templet. (Se SalomosDamme § 13.2 og
Vandledninger § 14. 3.) — Salomos Bygværk udenfor Jerusalem — Tadmor, Bethoron
o s v. — er ikke nærmere omskrevet i Bibelen. — Hans Hofhold var yderst pragt
fuldt og kostbart: hans daglige Forbrug var 90 Tønder Mel, 30 Oxer og 100 Faar,
foruden Hjorte, Gazeller, Daadyr og gjødet Fjærkræ2. — Saadanne Bygværker kunde
han udføre og saadan Pragt kunde han udfolde, saasom alle Folk fra Eufrat til Ægyp
tens Bæk skattede til ham og bragte ham Gåver 3. Desuden havde han Skibe, som
fore paa Tarsis (i Spanien), og »Tarsisskibe« (d: store Handelsskibe) fore paa Ofir og
hentede derfrå Guld, Sølv, Elfenben, Sandeltræ og kostbare Stene4. - Vægten af det
Guld, som i et Aar • indkom til Salomo, opgives til 666 Talenter, foruden hvad der
indkom fra Kjøbmændene, Kongerne i Arabien og Statholderne 5.
Salomos Rigdom var bleven til Ordsprog, og i Skildringen af hans Rigdom og
Herlighed maa vi, paa sine Steder, snarere se ordsproglige Talemaader end nøiagtige
Opgifter. De, der have forsøgt at udregne Værdien af hans Skatte, have faaet ud
utrolige Tal. Ifølge Franskmanden Prideaux .skulle alene de Skatte, som David
efterlod Salomo6, løbe op til 800 Millioner Pund St., en Sum, der svarer til Englands
Statsgjæld7 .
Mod Slutningen af sit Liv byggede Salomo en Høi eller et Alter for Kamos,
Moabs vederstyggelige Afgud, og for Molok, Ammons vederstyggelige Afgud, paa det
Bjerg, som er ligeoverfor Jerusalem 8. — Altrene stode opimod 400 Aar, da de bleve
gjorte «urene» af Kong Josias (se Josias), og Mindet om Salomos Fald har holdt sig
i »Forargelsens Bjerg«, en af Oliebjergets Toppe. (Se Oliebjerget § 8. 2. 11).
8. Under Juda Riges Konger (980—588). Efter Salomos Død blev Jeru
salem Hovedstad bare for to Stammer, Juda og Benjamin, og dets Historie falder
næsten ganske sammen med det lille Riges Historie.
Om Tidsregningen ere faa enige. De assyriske Indskrifter synes for Tiden ufor-
1 1 Kong. ib, ia—ai. 87. 1 Krøn. 9, 87. 2 Krøn. 9, ib—ao. 87. 2 1 Kong. 4. 22. as. 8 1 Kong.
4, 84; 8, 66. 2 Krøn. 10, ae. * 1 Kong. 10, sa; 2 Krøn. 9, 21. 6 1 Kong. 10, 14, le. 6 iKrøn,
22, 14. 7 Milman: History of the Jews 1, aao (7de Bog). 8 I Kong. 11, r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
