Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 JERUSALEM.
I sit 18de Regjeringsaar begyndte han at sætte Templet istand. Da fandt Hilkias j
Templet »Herrens Lovbog ved Moses« (i den hebraiske Text: »ved Mose Haand*)1 -
Hilkias overgav den til Kongens Skriver, som læste den for Kongen. Da Kongen
hørte Lovens Ord, sønderrev han sine Klæder og sendte Hilkias og Skriveren til Pro
fetinden Hulda, for at hun skulde tolke den fundne Lovs Ord. Hun varslede i
Herrens Navn: »jeg vil føre alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, over
Jerusalem og dets Indbyggere. Men Josias skal samles med sine Fædre i Fred og
ikke se paa den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted«. Kongen samlede alt Fol
ket til Jerusalem, og fra en Forhøining i Forgaarden oplæste han for dem alle Ordene
i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Hus, og alt Folket indtraadte i Pagten 2.
Efter 5 Mos. 31, 9—13. 26 havde Moses skrevet »Lovbogen« og rakt den til Præ
sterne med Paabud om at lægge den ved Siden af Pagtens Ark. Nu have nogle lagt
Vægt paa Udtrykket »ved Mose Haand« og ment, at Lovbogen, som Hilkias fandt i
Templet, netop var det Haandskrift, som Moses havde skrevet med egen Haand 3. »Ved
Mose Haand« betyder imidlertid snarere »givet ved Moses« end »skrevet af Moses«,
og i ethvert Fald var det ikke Haandskriften, men Indholdet, som rystede Kongen. —
»Herrens Lovbog ved Moses« synes jo at maatte omfatte alle fem Mosebøger. Men
hvorledes kunde hele Moseloven være bleven saa rentglemt? Jo, svarer man, den var
lagt tilside ved Ezekias’s Død; 75 Aar vare forløbne siden den Tid, og Loven var
bleven ukjendt for Konge og Folk. — Men det er dog høist urimeligt, at hele Loven
i den Tid skulde være aldeles glemt; thi flere Profeter — for ikke at nævne Præsterne,
der vel ikke alle vare faldne fra — levede under Manasse4, ’og efter sin Hjemkomst
fra Fangenskabet rensede denne Templet fra fremmede Guder, og Folket ofrede da til
Herren sin Gud5. Og allerede fem Aar forud, i Josias’s 13de Regjeringsaar, havde Je
remias tordnet mod Afgudsdyrkelsen 6. Desuden var det umuligt, at Kongen kunde
oplæse alle fem Mosebøger for Folket, medens det stod i Templets Forgaard. — Andre
have derfor troet, at der ved «Herrens Lovbog ved Moses« kun skulde være ment »den
Pagts Ord, som Herren bød Moses at slutte med Israels Børn i Moabs Land«, og som
skilles fra »den Pagt, som han havde sluttet med dem paa Horeb« 7. Derved vilde
»Herrens Lovbog vedMoses« indsrænkes til femte Mosebog, som kaldes Deuteronomium
d: den anden eller fornyede Lovgivning. Det var rimeligvis bare femte Mosebog,
som Præsterne oplæste for Folket ved Enden af hvert syvende Aar, Sabbatsaaret, paa
Løvsalernes Høitid 8. Denne kunde vistnok læses op »fra det blev lyst til midt paa
Dagen« 9, og at den var ment, kunde sluttes af 2 Kong. 23, 24: »ogsaa Dødningema
nere og Sandsigere . . . bortskaffede Josias for at holde Lovens Ord, der vare skrevne
i den Bog, Hilkias fandt i Herrens Hus«; thi Advarslerne mod saadanne, som ere
1 2 Krøn. 34, u. 2 2 Kong. 22, 1 —23, 3. 2 Krøn. 34. 8 Caspari Theol. Tidsskr. 1874, S.
465—67. * 2 Kong. 21, 10. 5 2 Krøn. 33, 15—17. 6 Jr.- 1,2. 7 5 Mos. 29, 1. 8 5 Mos,
31. 9—13. 9 Neh. 8, s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
