Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Jerusalem.
«
lige Ord paa, at de vilde skille sig fra sine hedenske Hustruer 1. — Et mildt Træk
viser sig under denne haarde Strenghed: det var Regntid (o: Vinter), og Mændene
vilde ikke sende sine Hustruer og Børn bort, førend den mildere Aarstid indtraadte 2.
Nehemias, en af de landflygtige Jøder, var Mundskjænk hos Perserkongen Arta
xerxes, den samme, som er omtalt i Esras’s Historie. Mænd fra Juda kom til ham;
af dem spurgte han tunge Tidender: Jerusalem laa fremdeles øde, dets Mure vare ned
revne, dets Porte vare brændte, og Folket levede under stort Tryk. Han gjaldt ikke
lidt hos Kongen og vovede at bede om hans Minde til at drage til sine Fædres Stad,
for at bygge den. Kongen sendte ham som Statholder over Juda, skikkede Krigs
høvedsmænd og Ryttere med og gav ham Lov til at hugge Virke i den kongelige
Lystskov. Han kom 13 Aar eftef Esras 445. — Skjønt saaledes udrustet af Kongen,
maatte Nehemias gaa frem i al Hemmelighed. Thi Horoniten 3 Sanballat, rimeligvis
Samaritanernes Høvding4, og Ammoniten Tobias og Araberen Gesem tyktes ilde om,
at der kom en Mand for at fremme Israels Vel. Ved Nattetide red han rundt udenom
Byen for at tåge den nedrevne Mur i Øiesyn, kaldte saa Folket sammen, og det
gjorde sig rede til at bygge 5. Saa bleve Portene reiste, og paa Muren blev der
bygget 6. Sanballat udbrød da: skulle disse visne Jøder fuldføre Arbeidet? Og Tobias
sagde spottende: dersom en Ræv springer op, river den Murene ned. — Da Muren
havde naaet sin halve Høide, kom Fienden for med Magt at forstyrre Arbeidet. Men
Nehemias vidste Raad: medens Halvdelen af Jøderne arbeidede, stode de øvrige under
Vaaben, og Nehemias kom ikke af Klæderne 7.
Ogsaa med indre Tilstande havde Nehemias sin Nød: for at udrede Skatten til
Perserkongen, havde ’de Fattigere maattet pantsætte sine Marker og Vingaarde til de
Rige, som tvertimod Mose Lov havde taget Renter af sine Brødre 8 og endog gjort
deres Sønner og Døtre til Træle. De Fortrykte stode nu, da Arbeidet paa Muren
ydedes uden Betaling, i Fare for at suite. Nehemias kaldte da de Rige sammen og skam
mede dem ud, og de gave Markerne og Vingaardene tilbage og eftergave Gjælden 9.
Ogsaa Forrædere havde han om sig: Breve kom og Breve gik mellem Tobias og
flere af de Fornemste. Alligevel kunde Murene reises og Dørene sættes ind i Portene
i 52 Dage, og Fienden seiv maatte sande, at dette Arbeide var udført under Guds
Haand 10.
Nu flokkedes Folket sammen som een Mand. Esras, den Skriftlærde, stod paa
1 gsr - Io a Esr# IO) 18 17. 30: Fra Bet-horon, som rimeligvis paa Nehemias’ Tid var
1 Samaritanernes Eie. Efter Gesenius (Thes. 1, «9) : fra Horonaim, en By i Moab, Es. 15, b. Jr. 48, 3. 6. 34.
•" Neh. 4. 1. a. s Neh. i. 2. 6 Neh. 3. 7 Neh. 4. 8 5 Mos. 23, »o. 9) Neh. 5.
10 Neh. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
