Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
»
380 JERUSALEM.
i hvilket han omtaler Jøderne, just ikke altid til deres Fordel. Etsteds kalder han
dem »Bærmen af de Udvandrede«. Hans Værk er, paa et Par Brudstykker nær,
gaaet tabt 1. —En ukjendt Forfatter, sikkert af jødisk Æt, har under Hekatæus af
Abderas Navn skrevet en Bog til Jødernes Forherligelse. Josefus har i sin Historie
ikke nævnt, fra hvem han har Fortællingen om Alexanders Tog til Jerusalem; men i
Stridsskriftet mod Apion nævner han (i, 22) Hekatæus fra Abdera som sin Kilde om
Jerusalems Folkemængde (120,000) paa Alexander den Stores Tid og om Forgaardens
Størrelse ved Serubabels Tempel o. s. v. Nu mener Vald. Schmidt, at Josefus i god
Tro har havt for sig »den falske Hekatæus«, som han har holdt for den ægte. Hele
Fortællingen om Alexanders Tog til Jerusalem skulde saaledes være et Opspind 2.
10. Under det græske Herredømme (332 —167). Alexander den Store
døde 323. Hans Hærførere delte hans Lande mellem sig, men kom snart i Krig ind
byrdes. Ptolemæus Lagi, som havde faaet Ægypten, tog Fønicien og Palæstina 320.
Jerusalem tog han paa en Sabbat uden Modstand, da Jøderne — efter Nehemias’s
strenge Opfatning af Sabbaten 3 — ikke vilde kjæmpe paa den hellige Dag. — Han
øvede megen Grumhed mod Jøderne og førte mange med sig til Ægypten. Her bleve
de behandlede med Mildhed. — Jaddua havde, som fortalt, ikke villet bryde sin Ed
til Darius; Jøderne fik derved Ord for Troskab, og Ptolemæus lagde mange af dem
som Krigsfolk i de faste Stæder; de, som boede i Alexandria, fik samme Rettigheder
som Macedonierne. — Flere vandrede derfor frivillig ned til Ægypten, hvor deres Tal
snart steg til 120,00o4.
Ptolemæus Lagi vandt og tabte to Gange Fønicien og Palæstina. Kampen gjaldt
mest Kyststæderne, Tyrus, Joppe og Gåsa; Jerusalem synes at have været fri for Krigens
Ulykker. Ptolemæus endte med at faa de nævnte Lande efter Slaget ved Ipsus 301.
I denne stormfulde Tid, fra 322—300, var Onias I Ypperstepræst. Han fulgte
sin Fader Jaddua og blev fulgt af Sønnen Simon den Retfærdige 5. Denne sidste
faar i Jesu Siraks Visdom (50, I—2s)1—2s) en Lovtale, som ingen anden Ypperstepræst:
»han havde Omsorg for sit Folk og gjorde Staden fast mod Beleiring. Hvor blev
han ikke æret, naar han gik ud fra Templets Forhængl Han var som Solen, der
skinner paa den Høiestes Tempel, som Regnbuen, der oplyser de herlige Skyer.
Naar han gik op til det hellige Alter, gjorde han Helligdommens Klædning herlig«,
o. s. v. Hans Gravmæle vises i Kedrons Dalføre, lidt nordenfor Kongernes Grave;
hvert Aar, 7de Mai, gaa Jøderne ud til Gravmælet og hædre den Retfærdiges Minde
med Bøn og Sang 6.
Hans Død var ledsaget af onde Varsler; det værste af disse var, at Syndebukken,
der, som ellers, blev ført ud i Ørkenen og styrtet ned fra en Klippe, ikke blev knust
1 Vald. Schmidt Assyr. og Ægypt. 1, 78. 2 Vald. Schmidt Assyr. og Ægypt. i, 108. 8 Neh.
13, is—22. 4 Jos. Hist. 12. 1; 12. 9. 1. 8 Jos. Hist. 12. 4. 1. Milman Hist. of the Jews 1, 450
(niende Bog). 6 Tobler Jerusal. 2, 888. 88*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
