Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 JERUSALEM.
Medens dette foregik i Palæstina, havde Epifanes været uheldig i Persien. Han havde
just, uden Nytte, søgt at plyndre et rigt Dianas Tempel i Staden Elymæis, da han fik
Tidende om sine Hæres Uheld i Palæstina. Han hastede da hjemover, men blev døds
syg ien liden By i Persien. Her døde den »straalende« Konge, 163, efter Polybius
(3 i y 11) under Samvittighedsnag over sit Forsøg paa at plyndre Dianas Tempel, efter
1 Makk. 6, I—ie1—ie under Samvittighedsnag over det Onde, han havde udøvet mod Jø
derne og over Ranet i Herrens Tempel. — Josefus (Hist. 12. 9. 1) udtaler samme Me
ning som 1 Makk., men ender med at lade enhver have sin Tro. — 2 Makk. 9 inde
holder en udsmykket Skildring af Kongens sidste Dage: han ledafOrme i Indvoldene
og spredte en raadden Stank over den hele Hær; i siri ulidelige Smerte lovede han
at smykke Templet paa det Herligste; han vilde blive Jøde og drage rundt om og
forkynde Herrens Magt. Han skrev et ydmygt Brev til Jøderne og bad dem om at
overføre den Velvillie, de havde for ham, paa hans Søn.
Lysias satte Antiokus Epifanes’s umyndige Søn Antiokus Eupator paa Tronen; den
ældre Søn, Demetrius.-levede som Gidsel i Rom. — Borgen Åkra holdt sig fremdeles, trods
Judas’s ivrige Beleiring, og Lysias fik indtrængende Bud om at komme til Undsætning.
Han og den unge Konge droge da med en Hær paa 100,000 Fodfolk, 20,000 Ryttere
og 32 Elefanter ind i Palæstina og beleirede Betzura, der forsvarede sig tappert.
Judas ophævede Beleiringen af Åkra, kastede sig over Syrerne og fældede 600. En
af Elefanterne var pantsret med kongeligt Pantser. Eleasar, Mattatias’s fjerde Søn,
som troede, at Kongen red paa den, ofrede sig for at frelse sit Folk: han løb frem,
fældede til høire og venstre, styrtede sig ind under Elefanten og ståk den i Bugen;
Dyret faldt og knuste i Faldet den modige Kriger. — Trods disse Heltegjerninger
maatte Judas for Overmagten vige tilbage til Jerusalem. — Betzura maatte ovcrgive
sig af Hunger; det gamle Korn var fortæret, og ny Tilførsel var ikke at faa, da det
var Sabbatsaar, i hvilket Jorden hvilede. — Jerusalem eller rettere det stærkt befæstede
Moria modstod ethvert Angreb af Syrerne. Levnetsmidler begyndte at mangle; men
ogsaa Syrerne lede Mangel paa Grund af Sabbatsaaret, og Oprør var udbrudt i Syrien.
Eupator sluttede derfor Fred og Venskab med Judas; han fik Lov til at komme ihd
i Staden og nedbrød troløst Murene om Moria. Han førte den frafaldne Ypperste
præst, Tempelraneren Menelaus, med sig til Antiokia. Lysias lod ham kaste i et Taarn
fuldt af Aske, som kvalte ham 162. Han havde været Ypperstepræst i 10 Aar. Al-
cimus, der ei var af det ypperstepræstelige Hus, blev Ypperstepræst. Den rette Ar
ving til denne Værdighed, Onias, Søn af Onias 111, flygtede til Ægypten, hvor han
blev vel modtagen og fik Lov til at bygge et Tempel i en By, der fik Navn efter
ham, Oniopolis, tre geogr. M. nordenfor On eller Heliopolis, hvor han blev Ypperste
præst 1.
1 1 Makk. 6, n—es; 2 Makk. 13, I—s;1—s; Jos Hist. 12, 9. s—r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
