Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
11. 167—37- JUDAS MAKKABÆUS.
Demetrius havde, rimeligvis ved Rygtet om Oprøret i Syrien, flygtet fra Rom
og blev vel modtagen af Oprørerne. De toge Lysias og Eupator tilfange og udleve
rede dem til Demetrius, som lod dem dræbe, 161. — Blandt dem, som kom og hyl
dede den ny Konge, var Alcimus. Demetrius sendte Alcimus tilbage til Jerusalem
med en Hær under den duelige Anfører Bakkides. Alcimus blev, fordi han var Yp
perstepræst, vel modtagen af de Skriftlærde og af Kasidim eller de Fromme, en Tillid,
som han lønnede ved at lade dræbe 60 af dem paa een Dag. Men, da Bakkides kort
efter drog tilbage til Antiokia, greb Judas til Vaaben og tvang ogsaa Alcimus til at
vende tilbage til Antiokia. — Demetrius sendte en ny Hær under Nikanor for atter
at indsætte Alcimus. Efter, uden Nytte, at have søgt at fange Judas med Svig, ryk
kede Nikanor mod ham i aaben Mark. Nikanor blev slagen og trak sig tilbage
til Jerusalem. Her hævnede han sig ved Grusomhed En af Jødernes Ældste,
som hed Razis, dræbte sig seiv for ikke under Haan og Spot at dræbes af de Ugude
lige; hans Dødsmaade, der vækker Gru, er fortalt 2 Makk. 14, 37—46. — Nikanor
truede med at brænde Templet og paa Tomten at bygge et Tempel for Bakkus, hvis
Judas ikke blev udleveret til ham. . Imidlertid blev han atter slagen af Judas ved
Bethoron og faldt. Hans Hoved og høire Haand bleve afhugne og ophængte lige
overfor Templet, som han havde truet med Undergang. — Judæa havde nu Ro en
stakket Tid1.
Trods disse gjentagne Seire maatte Judas frygte Syrernes Overmagt og vilde
sikre Rigets Uafhængighed ved Forbund med en fremmed Sfat. Han havde hørt om
Romernes Krige og mandige Gjerninger: »de, som de vilde lade være Konger, de
vare Konger, og de, som de vilde afsætte, bleve afsatte« 2. Saa skikkede han Sende
mænd til Rom. Det romerske Senat fulgte sin gamle Statskunst: ved alle mulige
Midler at svække de mægtige Riger. Det indgik Forbund i Krig og Fred med
Jøderne, godkjendte Judæas Uafhængighed og-skrev et truende Brev til Demetrius. —
Afskriften, som blev sendt til Jerusalem, var indgraven paa to Kobbertavler8.
Imidlertid havde Demetrius, som rimeligvis endnu ikke havde faaet Senatets
Brev, anden Gang sendt Bakkides og Alcimus til Judæa. Med en Hær paa 22,000
Fodfolk og 2000 Ryttere leirede de sig ved Jerusalem. Judas kunde bare stille 3000,
og de fleste af disse tabte Modet ved Synet af Fiendens Overmagt, og Judas saa
snart bare 800 om sig. Judas vilde ikke skjæmme sin Ære ved at flygte. Med sin
lille Flok stormede han løs paa den Fløi, hvor Bakkides stod, og nedhug, hvad der
ikke flyede. Men den anden Fløi faldt ham i Ryggen. Kampen varede fra Morgen
til Aften og endte med Judas’s Fald 160. Jonatan og Simon fik ved Underhandling
Bfoderens Lig udleveret og lagde det i sine Fædres Grav i Modin. Al Israel græd
1 1 Makk. 7. 2 Makk. 14. 15. Jos. Hist. 12. 10.1—6. * Skildringen af Romerne 1 Makk. 8, I—ie1—ie
er yderst troskyldig. 8 1 Makk. 8, it—st. Jos. Hist. ia. 10. e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
