Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. 167—37- ALEXANDER JANNÆUS. ALEXANDRA. HYRKAN. ARISTOBULUS. 397
flere Byer og vendte efter tre Aars Tog tilbage til Jerusalem, hvor han, som Seirherre,
blev modtagen med stor Glaede.
Riget havde under ham naaet en Vidde, som det ikke havde havt siden Salomos
Dage; det omfattede: Moab, Gilead, Galilæa, Samaria, Judæa, Idumæa (o: den sydlige
Del af Palæstina) og hele Kysten fra Karmels Bjerg til Rinokorura ved Ægyptens Bæk.
Tilsidst forfaldt han til Drik og ødelagde derved sin Hilse, men vilde ligefuldt
fare ud paa Krigstog. Han døde under Beleiringe» af en Fæstning østenfor Jordan.
Paa sit Dødsleie indsatte han sin Dronning Salome (Alexandra) til at styre Riget og
raadede hende til at overlade sig til Farisæerne, som ene kunde dæmpe Folkets Had
og sikre hende og Børnene Tronen 1.
Salome, der er mere kjendt under det græske Navn Alexandra, (9 Aar, 78—69),
fulgte det givne Raad, og strax indtraadte et Omslag. Farisæerne gave sig til atrose den nys
forhadte Konge for Folket, og han fik en herligere Jordefærd end nogen tidligere Konge.
Hun havde med Alexander Jannæus to Sønner, Hyrkan og Aristobulus. Den
første var sagtmodig og uskikket til at tåge Styret; den anden var djærv og ær
gjerrig. Alexandra satte Hyrkan til Ypperstepræst og lod Farisæerne skalte og valte,
som de vilde. — Det hele Folk var roligt undtagen Farisæerne, som ikke kunde sidde
stille. De skyndede Dronningen til at dræbe alle dem, efter hvis Raad Alexander
Jannæus havde ladet de 800 Jøder korsfeste. Hun havde ikke Kraft til Modstand, og
flere maatte bøde med Livet. Aristobulus gik da med Faderens gamle Venner til
Baris, hvor Dronningen boede, og for haardt ind paa hende. For at stille Stormen,
overlod hun de Misfornøiede flere Fæstninger og sendte Aristobulus paa et Tog mod
Damaskus, hvorfra han vendte tilbage uden at have udrettet Stort. — Der var nu
Stilstand indtil Dronningens sidste Dage. Da hun laa paa Dødsleiet, flygtede Aristo
bulus fra Jerusalem, stod snart i Spidsen for en Hær og blev i 15 Dage Herre over
22 Fæstninger, som overgave sig den ene efter den anden. Under dette døde Dron
ningen efter ni Aars Regjering, 70 eller 692.
Hyrkan og Aristobulus. Alexander. Antigonus. Ende paa Makkabæernes Herredømme
(69—37). Saasnart Alexandra var død, rykkede Aristobulus mod Jerusalem. Hyrkan
med den farisæiske Flok gik imod ham ved Jeriko; men de fleste af hans Folk gik
over til Aristobulus, Resten blev slagen, og Hyrkan flygtede tilbage til Jerusalem og
stængte sig inde i Baris, hvor Aristobulus’s Hustru og Børn holdtes fangne. Det
kom til Forlig mellem Brødrene: Aristobulus blev Konge, og Hyrkan skulde leve af
sine Midler. Aristobulus tog Bolig i Baris, og Hyrkan flyttede ind i Aristobulus’s Hus.
Saaledes var den farisæiske Flok knust; men Faren kom nu over Makkabæerne fra en
anden Kant.
Idumæeren Antipas havde under Alexander Jannæus og Alexandra været Stat-
s
1 Jos. Hist. 13. 15. s—s. Krig 1, 4. 2 Jos. Hist. 13. ie. Krig. 1. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
