Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
398 JERUSALEM.
holder i Idumæa (d: den sydlige Del af Palæstina), og ved store Gåver havde han
vundet Venskab hos Araberne (a: Nabatæerne). Hans Søn Antipater, et uroligt
Hoved, var en fortrolig Ven af Hyrkan og i Uvenskab med Aristobulus, som stod i
Veien for hans Ærgjerrighed. Ved sent og tidlig at holde frem for Hyrkan, at Ari
stobulus stod ham efter Livet, fik Antipater ham overtalt til at flygte til Arabernes
Konge Aretas, der holdt Hof i Petra, fordum Hovedstad i Edom. Aretas lovede at
sætte Hyrkan paa Tronen mod at faa tilbage 12 Byer, som Alexander Jannæus havde
taget fra Araberne K Med 50,000 Mand rykkede Aretas’ ind i Judæa, slog Aristo
bulus og leirede sig mod Jerusalem 2 .
Pompeius, som just havde forjaget Mitridates, kunde nu skalte og valte i Asia
efter Tykke. Han sendte Skaurus til Syrien, og denne drog over Damaskus til Judæa.
Strax indfandt sig hos ham Sendemænd baade fra Aristobulus og Hyrkan. De bøde
begge 400 Talenter; men, da Aristobulus havde Templet og dets Skatte inde, tog
Skaurus Sag for denne og bød Aretas at hæve Beleiringen og drage ud af Landet
medmindre han vilde stemples som Roms Fiende. Aretas vovede ikke at være Befa
lingen overhørig. Paa Tilbagetoget blev han slagen af Aristobulus, som i Hast havde
faaet en Hær paa Benene 3 .
Skaurus vendte tilbage til Damaskus. Kort efter (64) kom Pompeius seiv til
Damaskus, hvor Sendemænd indfandt sig fra hele Syrien, Judæa og Ægypten. Ari-
Sendemænd havde med sig som Gave en Vinranke af Guld til en Værd af
500 Talenter. Pompeius stævnede begge Brødre for sig og bød dem at holde Fred; han
skulde snart komme til deres Land og afgjøre Sågen. — Aristobuluss Færd blev vak
lende, idet krænket Stolthed kjæmpede med Frygten for de mægtige Romere. Han tog
sin Tilflugt til Bjergfæstningen Alexandrium (Alexandreion), grundlagt af hans Fader
Alexander Jannæus 4 (rimeligvis det nuværende Raba, ret i Nord for Betel 5 ); men han
kom dog, paa Pompeius’s Bud, to eller tre Gange ned til denne, som gjennem Jordan
dalen rykkede sydefter. Sidste Gang tvang Pompeius ham til med egen Haand at
skrive til alle Krigshøvdinger, at de skulde overlevere Fæstningerne i Romernes
Hænder. Herover blev han saa bitter i Sind, at han strax gav sig til Jerusalem og
rustede sig af al Magt.
Pompeius slog Leir ved Jeriko og rykkede den følgende Morgen mod Jerusalem.
Aristobulus tabte Modet, gik Pompeius imøde og lovede ham en stor Sum, og at
Pottene skulde aabnes for ham, dersom han vilde afgjøre Sågen i Mindelighed. Pom
peius skikkede Gabinius med nogle Folk, men disse vendte med uforrettet Sag til
bage, da Aristobulus’s Flok ikke godkjendte Forliget. Pompeius lagde da Aristobulus
i Lænker, rykkede videre frem gjennem »Skaret« mod Jerusalem og leirede sig paa
Nordsiden, hvorfra det var lettest at løbe Storm.
1 Jos. Hist. 14. 1. 2 Jos. Hist. 14. 2. 1. 8 Jos. Hist. 14. 4. Krig 1. u. * Jos. Hist. 14. b. »
6 Guerin Pal. (Samarie) 2, sa. sa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
