Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. 167—37. POMPEIUS. HYRKAN. SKAURUS. ALEXANDER. GABINIUS. 399
I Staden raadede Uenighed. Aristobulus’s Flok kastede sig ind paa Moria, af
brøde Broen, som førte derfrå til Zion, og rustede sig til at udholde en Beleiring. Hyr
kans Flok aabnede Portene for Romerne og overgave Baris og Overstaden (Zion) til
dem. — Moria med Templet var ikke saa let at tåge; det var brat paa tre Sider, og
paa den fjerde, Nordsiden, var det beskyttet ved Taarne og en dyb Grav. Pompeius
maatte opkaste en Vold, udfylde Graven og hente Stormmaskiner fra Tyrus. — Som
fortalt, holdt Jøderne siden Mattatias’s Dage det for tilladt at forsvare sig paa en Sab
bat, men ikke at være de Angribende paa denne Dag. Da Pompeius mærkede dette,
nyttede han Sabbaten til at opkaste en Vold og føre Maskiner til Muren, for Dagen
efter at være rede til Angreb. — Efter tre Maaneders Beleiring blev endelig Templet
stormet, og alle, som vare derinde, bleve huggede ned (64). — Under hele Beleiringen
havde Præsterne blevet ved at forrette Offertjenesten, og, da Templet blev stormet,
lode de sig hellere hugge ned end opgive den hellige Handling. — Nu opstod et for
færdeligt Blodbad. Mange Jøder styrtede sig udover Muren eller satte lid paa Husene
og sprang ind i Luerne, for ikke at falde i Romernes Hænder. 12,000 Jøder satte Li
vet til, medens der faldt faa paa Romernes Side. — Pompeius gik med flere, til Jø
dernes Gru, ind i det Allerhelligste; han blev høilig overrasket ved at finde det uden
Billede af nogen Gud og aldeles tomt 1. — I det Hellige saa han Lysestagen, Skue
brødsbordet og andre Guldkar, samt Røgelsen og Tempelskatten paa 2000 Talenter;
denne Rigdom lod han urørt, efter Josefus (Hist. 14. 4. i) af Ærefrygt for Helligdom
men 2, efter Cicero, i Talen for Flakkus (Kap. 28), af Klogskab, nemlig for ikke at
give sine Fiender i Rom Leilighed til Bagtale. — Dagen efter gav han Templets Tje
nere Paalæg om at rense Templet og forrette de vanlige Ofringer.
Pompeius fratog Jøderne de Stæder, som Alexander Jannæus havde lagt under
Riget, og gjorde Søstæderne til Fristæder. — Over Landet, som saaledes var indskræn
ket til sine gamle Grænser, satte han Hyrkan til styrende Ypperstepræst; dog fik han
ikke Lov til at bære Krone (Jos. Hist. 20. 10) og maatte svare en aarlig Skat til Rom.
— Jerusalems Mure bleve nedrevne (Strabo 3, 763). — Efterat have sat Skaurus til
Statholder over hele Landet fra Eufrat til Ægyptens Grænse, gav Pompeius sig til
Rom. Han førte med sig som Fanger Aristobulus, hans to Sønner og to Døtre. Den
ældste Søn, Alexander, undkom underveis, men den anden Søn, Antigonus, maatte som
Faderen og Søstrene tjene til at forherlige Pompeiuss glimrende Triumftog i Rom;
blandt de udstillede Skatte var Aristobulus’s Vinranke af Guld 8.
Alexander naaede tilbage tiljudæa, satte sig fast i Alexandrium og fik samlet en
Hær. Da Hyrkan, hvem Romerne forbød igjen at opbygge Jerusalems Mure, var for
svag til at byde ham Spidsen, blev Gabinius sendt fra Rom til Syrien. Efterat have
forenet sig med en Hær, som Antipater havde samlet, slog han Alexander i Nærhe-
1 Taeit. Hist. 5. ». Jos. Krig 5, s. i. B Jos. Hist. 14. 4. 8 Jos. Hist. 14, 4. Krig 1. 7,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
