Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15» 41 —44- KALIGULA. AGRIPPA I. 417
Landet at kjende. Her indfandt sig de Fornemste og hele Skarer af Folket og gjen
toge, at hele Folket heller vilde dø end se Helligdommen krænket. Dette varede i 40
Dage; det var Sædetid, og hele Landet laa udyrket. Petronius lovede da at lade Så
gen hvile, indtil han fik indhentet Svar fra Keiseren.
Agrippa, som just opholdt sig i Rom, nyttede et heldigt Øieblik i et Gjæstebud
til at omstemme Keiseren, som skrev til Petronius, at han skulde lade Sågen fare, hvis
Billedstøtten ikke allerede var opreist; thi isaafald skulde den blive staaende. —
Kort efter fik Kaligula Petronius’s Brev; han blev rasende over hans Ulydighed, be
skyldte ham i et Brev for at have ladet sig bestikke af Jøderne og truede med at
straffe ham saaledes, at ingen herefter skulde være Keiserens Befalinger overhørig. —
Dette Brev var saa længe underveis, at Petronius imidlertid fik et andet Brev, der
meldte Keiserens Mord (41) 1.
15. Under Agrippa den Første eller den Store (41 —44).
Da Kaligula var myrdet, haabede Senatet at faa Republiken oprettet igjen; men
Prætorianerne, som stormede ind i Keiserborgen for at finde Morderne, fandt den sløve
Klaudius, der af Skræk havde gjemt sig i en Krog, og udraabte ham til Keiser. Den
svage Mand vaklede; men Agrippa satte Mod i ham og fik mæglet Forlig mellem
ham og Senatet. — Denne Tjeneste fik sin fulde Løn, idet Klaudius skjænkede Agrippa
Judæa og Samaria, saa at han nu var Konge over de samme Lande, som Bedstefaderen
Herodes den Store havde raadet over*.
Agrippa skyndte sig til Jerusalem, hvor han tog fast Ophold. Han ofrede Tak
offer og hængte den Guldkjæde, som Kaligula havde skjænket ham, i Templet til
Minde om, hvorledes Gud kan reise den Faldne. Han iagttog nøiagtig Jødernes Skikke
og ofrede hver Dag de Ofre, Loven paabød.
Som Bedstefaderen, Herodes den Store, vilde han skaffe sig et Navn ved Byg
værk. I Berytus byggede han en stor og prægtig Skueplads og et Amfiteater, hvor
han engang lod 1400 Dødsdømte kjæmpe mod hverandre i to Flokke, hver paa 700; de
kjæmpede, fortælles der, med saadan Hidsighed, at de alle bleve paa Pladsen. — Han
gjorde Jerusalem omtrent dobbelt saa stort, idet han byggede en tredie Mur, hvorved
Forstaden Bezeta blev indlemmet i Staden. (Se No. 4).
Som ivrig Jøde var han ikke naadig mod de Kristne: han lod Apostelen Jakob,
Johannes’s Broder, halshugge, og, da han saa, at dette var efter Jødernes Sind, lod han
Peter kaste i Fængsel i Paasken (44), for efter Festen at holde Dom over ham i Fol
kets Paasyn. Men Herrens Engel kom om Natten og førte Peter ud af Fængslet.
Kort efter reiste Agrippa til Cæsarea ved Havet for at opføre Skuespil paa en
Fest, som holdtes over hele Romerriget for Keiserens Vel. Han laa i heftig Strid
1 Jos. Hist. 18. 8. Krig 2. 10. Milman Hist. of the Jews 12. 132—160 (12 Bog). a Jos. Hist.
19. s—4. Krig 2. n.
Vogt: Det Hellige Land. –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
