Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 JERUSALEM,
med Tyrierne og Sidonierne, maaske fordi det opblomstrende Cæsarea gjorde deres
Handel Atbræk. De engang saa mægtige Handelsstæder skikkede Sendemænd til Cæ
sarea for at bede ora Fred. (Se Tyrus No. 9). Dette smigrede Folket. Paa den an
den Festdag traadte Agrippa ind i Skuespilhuset, satte sig paa den kongelige Trone
og holdt en Tale til Sendemændene. Han var iført en sølvvirket Klædning, og Solen,
som just stod op, kastede en blændende Glans over Klædningen. Nogle Smigrere
raabte da: »det er Guds Røst, ikke et Menneskes«, og Kongen satte dem hverken
irette for deres ugudelige Hykleri eller lod dem straffe. »Strax slog Herrens Engel
ham; han blev fortæret af Onne og opgav Aanden*. (Aps Gjr. 12, 23). Josefus ud
trykker sig saa: »i det samme følte han stor Pine i Indvoldene; han maatte bæres
bort og døde under store Smerter paa den femte Dag«. Han var 54 Aar og havde re
gjeret i fire Aar, 37—41, over Dele af Riget og i tre Aar, 41 —44, over hele Riget 1.
Jøderne havde al Grund til at sørge over Kongens Død og gave ham Tilnavnet
den Store (Jos. Hist. 17. 2.2. 20. 5. 2); men de græske Indbyggere i Cæsarea og Se
baste (Samaria) jublede over hans Bortgang, og de romerske Krigsmænd i disse Byer
haanede hans Døtres Billedstøtter og holdt Gjæstebud med Kranse paa Hovedet. —
Klaudius gav Befaling, at Indbyggerne i Cæsarea og Sebaste skulde alvorlig straffes,
at de romerske Krigsmænd, som laa i disse Byer, skulde sendes til Pontus, og at lige
saa mange Folk af de romerske Legioner, som laa i Syrien, skulde rykke .ind i deres
Sted. Denne Omflytning skede ikke. Ved Sendemænd fik nævnte Krigsmænd udvirket
hos Klaudius, at de bleve, hvor de vare. Disse Krigsmænd voldte senere Jøderne
mange Ulykker og vare Aarsag til den Krig, som brød ud under Florus (66) 2.
16. Atter under romerske Landshøvdinger. (44—66).
Agrippa I eller den Store efterlod en Søn, Agrippa, der ved Faderens Død var
i Rom. Klaudius havde isinde at sende ham til Palæstina som Faderens Eftermand;
men, da han kun var 17 Aar, maatte Keiseren paa sine Venners Forestilling afstaa
fra sit Forsæt. Fadus blev udnævnt til Landshøvding, og hele Palæstina blev romersk
Landskab3.
Under Fadus (44—46) og hans Eftermand, Tiberius Alexander, hjemsøgtes Palæstina
af Dyrtid og Hunger, som mange døde af. — En Profet blandt de Kristne i Antiokia
havde forudsagt denne Plage, og Menigheden i denne By skjød sammen for at hjælpe
Brødrene i Judæa og sendte Gåven ved Barnabas og Savl til de Ældste af Menigheden i
Jerusalem, ved Aar 43*. — En større Hjælp fik Jøderne af Helena, Dronning af Adia
bene, østenfor Tigris,som havde taget ved Jødedommen og kom til Jerusalem for at til
bede i det navnkundige Tempel. Hun førte store Skatte med sig og kjøbte Korn fra
Ægypten og Figener fra Cypern til Uddeling blandt Fattigfolk. Hendes Søn, Kong
1 Jos. Hist. 19. s—B.5—8. Aps. Gjr. 12. a Jos. Hist. 19. 9. 8 Jos Hist. 19. 9. * Aps Gjr.
11, as—80; 12, as.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
