Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 JERUSALEM.
•
hele det romerske Mandskab rykke mod Templet; Jøderne flyede, men i Trængslen
bleve 10,000 eller 20,000 (?) trampede ned og kvalte.
Kort efter overfaldt nogle Jøder paa den alfare Vei ved Bethoron en af Keiserens
Tjenere og plyndrede ham. Kumanus lod strax Tropper rykke ud for at plyndre de
omliggende Landsbyer. En af Krigsfolket fandt under Plyndringen Mose Lov, som
han i alles Paasyn rev istykker under Haansord. Jøderne skyndte sig til Cæsarea og
klagede til Kumanus, som lod Krigsmanden halshugge 1 .
Under Kumanus brød ogsaa det gamle Fiendskab mellem Jøder og Samaritaner
løs igjen. Galilæerne pleiede at reise den lige Vei gjennem Samaria, nåar de droge
til Jerusalem til de store Feste. Engang bleve de overfaldne af Indbyggerne i Ginæa
(En-Gannim), som laa i Samaria ved Jisre’els Slette, og flere af dem bleve dræbte.
Saasnart Tidende herom kom til Galilæa, gik nogle af de Fornemste til Cæsarea og
bad Kumanus om at hævne deres Brødres Død; men Kumanus, som lod sig bestikke
af Samaritanerne, gjorde intet ved Sågen. — Da Tidende herom kom til Jerusalem,
greb Mængden, trods Øvrighedens Forestillinger, til Vaaben, valgte Eleasar, Søn af
Dinæus, som længe havde havt Tilhold i Bjergene, til Fører og satte lid paa flere sa
maritanske Landsbyer. — Josefus, som intet Hjerte har for sine Landsmænds Kamp
med Romerne, kalder Eleasar en Røyer; han synes snarere, ligesom Makkabæerne
fordum, at have villet fri sit Land fra fremmed Vold ved en Smaakrig. — Kumanus
rykkede fra Cæsarea med flere romerske Legioner og samaritanske Hjælpetropper mod
Eleasar, dræbte mange af hans Folk og tog flere tilfange. For at afværge større
Ulykker fik de Fornemste i Jerusalem Eleasars Flok til at opløse sig. Han gik med
sine Nærmeste tilbage til Bjergene, og Judæa blev fra den Tid hjemsøgt af Røvere.
Samaritanerne henvendte sig til Kvadratus, Statholder i Syrien, med Klage over
Jøderne for de brændte Landsbyer, og Kvadratus kom til Samaria for paa nært Hold at
undersøge Sågen. Han fandt, at Samaritanerne havde yppet Trætten, men lod dog
alle de Jøder, som Kumanus holdt fangne, korsfeste som oprørske Folk.. — Derfrå
reiste han til Lydda for igjen at optage den samaritanske Sag. Her meldte en Sama
ritan, at nogle urolige Hoveder blandt Jøderne havde ophidset til Affald fra Romerne.
Han lod Hovedmændene halshugge og sendte Ypperstepræsten Ananias og Templets
Høvedsmand Ananus i Lænker til Rom for et svare for sin Færd. Ligeledes bød han,
at Ældste blandt Jøder og Samaritaner, og Kumanus med hans Høvedsmand (Krigs
tribun), Celer, skulde sendes til Rom, for at Keiseren kunde dømme i Sågen. Kumanus
og Samaritanerne havde ved Bestikkelser vundet Talsmænd blandt Keiserens Frigivne
og Venner; men Agrippa 11, som var i Rom, tog sig af Jøderne. Efter et Forhør
dømte Klaudius, at de samaritanske Sendemænd skulde halshugges, Kumanus jages i
Jos. Hist. 20. 5. B—4.8 —4. Krig 2. u. I—a.1 —a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
