Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 JERUSALEM.
«
•
maria), for at lade Sågen gaa sin Gang. — Da Jøderne den følgende Dag, en Sabbat,
gik til Synagogen, satte en Græker et Lerkar i Veien og ofrede Fugle i det, for at
håane Jødernes Ofringer. De hidsige blandt Jøderne grebe til Vaaben, og Grækerne
ligesaa; de sidste fik Overhaand. Tolv af de fornemste Jøder gik da til Sebaste og
mindede Florus om hans Løfte, men bleve kastede i Fængsel. — Dette var Forspillet
til Krigen med Romerne.
Efterretningen herom satte ondt Blod i Jerusalem; men ingen gav dog sin Uvillie
Luft. Dette var ikke efter Florus’s Sind. For at puste til Ilden, sendte han nogle til
Jerusalem for at tåge 17 Talenter af Tempelskatten, som om de skulde bruges i Kei
serens Tjeneste. Folket stormede op i Templet og paakaldte Keiserens Navn med Bøn
om at fri dem fra Florus’s Vold, medens andre haanede Florus ved Ord og Optog. Denne
rykkede da fra Sebaste mod Jerusalem. I Haab, om at stille hans Vrede gik Folket
ham imøde med Glædesytringer, som han truende afviste. Han tog ind i Borgen
paa Zion, hvor han Dagen efter satte sig paa Domstolen. Han krævede at faa dem
udleverede, som havde haanet ham, og, da det ikke var muligt at udfinde de Skyldige,
lod han Overstaden (Zion) plyndre; Krigsfolket nedsablede dem,. de traf, brød ind i Hu
sene, hvor de myrdede seiv Barnet i Vuggen, og nogle af de Fornemste bleve hud
strøgne og korsfæstede. Tallet paa dem, som bleve myrdede den Dag, gik op til
3600. Blandt de Korsfæstede vare romerske Riddere; dette var uhørt; thi om de af
Fødsel vare Jøder, skriver Josefus, saa havde de dog romersk Ridderskab.
Agrippa var paa den Tid reist i Besøg til Alexandria. Hans Søster Berenice,
som var kommen til Jerusalem for at indfri et helligt Løfte, gik barfodet til Florus
for at bede ham om at standse Myrderiet; hun blev ikke alene bortvist, men kom i
Fare for at miste Livet. — Alt dette skede 16 Mai 66.
Dagen efter samledes Folket i Overstaden og udstødte haarde Ord mod Florus.
De Øverste og Ypperstepræsterne fik standset disse Udbrud, for ikke at gjøre Ondt
værre. Dette var ikke efter Florus’s Sind. Han kaldte de Øverste sammen og sagde,
at de som Tegn paa sit velvillige Sindelag skulde gaa de romerske Krigsmænd imøde,
som vare paa Veien fra Cæsarea. De Øverste og Folket gik ind herpaa. Florus
sendte Bud til Krigsmændene, at de ikke skulde gjengjælde Jødernes Hilsen, og, hvis
disse knurrede derover, gaa løs paa dem. Den lumske Plan lykkedes. Da Romerne
ikke gjengjældte Jødernes Hilsen, udbrøde disse i Skrig mod Florus, og strax gik Ro
merne løs paa dem, og mange bleve huggede ned af Fodfolket eller nedtrampede af
Rytteriet eller kvalte i Trængselen for at komme ind gjennem Portene. Romerne søgte
at komme forbi de Flygtende, for at gjøre sig til Herrer over Antonia’og Templet.
Samtidig rykkede Florus fra Borgen paa Zion for at slåa sigigjennem ned til Antonia.
Forsøget mislykkedes; thi Folket,’som var egget til Raseri, steg op paa Tagene og
kastede Stene ned, saa at han maatte vende tilbage til Borgen.
Da Jøderne frygtede for, at Florus igjen skulde komme ned fra Borgen og gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
