Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 JERUSALEM.
,/
•
;l
han dræbte, og satte lid paa Byen. — Over Bethoron drog han til Gabao (Gibeon),
50 Stadier fra Jerusalem. Jøderne glemte Festen og gik med saadan Hidsighed ind
paa Romerne, at de maatte vige tilbage med Tabet af 500 Mand. Jøderne kunde dog
ikke i Længden holde Stand og droge tilbage til Jerusalem. — Agrippa gjorde det
sidste Forsøg paa at stifte Forlig og skikkede to Sendemænd til Jerusalem; den ene
blev brændt, den anden slåp med Livet.
Cestius leirede sig paa Aasen Skopus, syv Stadier nordenfor Jerusalem og drog først
fire Dage efter mod Staden. Da Jøderne saa den vakre romerske Slagorden, bleve de for
færdede og indesluttede sig paa Moria. Cestius satte lid paa Bezeta og rykkede
ind i Overstaden, hvor han slog Leir foran Kongeborgen. Havde han strax løbet
Storm paa Moria, var han bleven Herre over hele Staden og havde uden Tvivi gjort
Ende paa Krigen; men flere af hans Høvedsmænd, der vare underkjøbte af Florus til
at drage Krigen i Langdrag, holdt ham tilbage. — En Flok blandt Jøderne tilbød
Cestius at aabne Portene til Moria, men han troede den ikke. — Først den sjette Dag
lod han løbe Storm; da den blev afslaaet, drog han skyndsomst ud af Staden til Skopus
med Jøderne efter sig. Han blev Natten over paa Skopus og brød saa op, fulgt i Hælene
af Jøderne, og naaede Gabao efter store Tab. Saalænge Tilbagetoget gik over jævnt
og vidt- Strøg, kunde Romerne dog nogenlunde bjerge sig; men, da de kom i det
trange Skar ved Bethoron, bleve de omringede. Cestius undkom med nogle faa, ogJø
derne vendte med Sang og Jubel tilbage til Jerusalem. — Blandt det Bytte, som de
førte med sig, vare de romerske Krigsmaskiner, som de siden brugte mod Romerne.
De havde tabt faa Folk, medens der af Romerne og Hjælpetropperne var faldet 5300
Fodfolk og 380 Ryttere. Siden Varus var bleven slagen i Teutoburgerskoven Aar
9 ef. Kr., havde Romerne ikke lidt et saadant Nederlag. — Denne Seir vandt Jøderne
8 Novb. 66\
3. Jøderne ruste sig.
De Sindige, som ikke lode sig blænde af Seiren over Cestius, skjønte, at en Kamp med
det overmægtige Rom’maatte være haabløs, og mange af de Fornemste forlode derfor Jeru
salem. -— Maaske var det allerede ved samme Tid, at de Kristne forlode Staden. Eusebius
fortæller nemlig (Kirkh. 3,5), at hele den kristne Menighed vandrede ud; thi hellige Guds
Mænd blandt den fik før Krigens Udbrud en Aabenbaring om at forlade Staden og drage til
Pella. — Ingen af de omboende Folk gjorde fælles Sag med Jøderne; tvertimod: ved Ti
denden om Romernes Nederlag dræbte Indbyggerne i Damaskus, skjønt de flestes Hu
struer havde taget ved Jødedommen, alle Jøder i Staden, 10,000 i Tal.
Men den krigerske Flok i Jerusalem fik dog Overhaand. Den drog dels ved
Magt, dels ved gode Ord de Romersksindede over paa sin Side og samlede sig i
Templet for at vælge Hærførere. Josef, Gorionsj Søn, og-den afsatte Ypperstepræst
1 JOS. Krig 2. 18* 9—ll JZ. 19,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
