Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17- 66—7°- (3)- JØDERNE RUSTE SIG. JOSEFUS. 431
*
Ananus (Annas 11, Søn af den bekjendte Annas) bleve valgte til Styrere i Jerusa
lem ; men Eleasar, Simons Søn, der hørte til den mest krigerske Flok, tilranede sig
snart den øverste Magt i Staden. — Hærførere bleve sendte rundt omkring til Land
skaberne. Flavius Josefus, Mattias’s Søn, fik det Hverv at forsvare Galilæa, som da
var delt i Øvre- og Nedre-Galilæa1.
Flavius Josefus, født i Jerusalem 37 ef. Kr., var af præstelig, høi Byrd, da han
hørte til den første af de 24 Skifter, i hvilke Præsterne vare delte af David. (1 Krøn. 24).
Og paa sin Moders Side var han af kongeligt Blod, da hun stammede fra Makka
bæerne. — Han gjorde saadan Fremgang i Skolen, at, medens han endnu var en Gut
paa 14 Aar, kom Overpræsterne og de Fornemste for at raadføre sig med ham bra Lovens
Udlægning. — 16 Aar gammel, gav han sig til at undersøge de tre Sekter, Farisæerne,
Sadducæerne og Essæerne eller Essenerne. Efter i tre Aar at have ført et strengt
Munkeliv blandt Essæerne, gik han over til Farisæerne 2. — Under sit Forsvar af Ga
lilæa lagde han for Dagen ligesaa megen Tapperhed som Raadsnarhed og List. Han
blev, under Forsvaret af Jotapata, 6j, fangen af Vespasian og gik siden, ved Jerusa
lems Beleiring, Titus tilhaande og fulgte ham til Rom, hvor han fik Løn for sine
Tjenester og sin Smiger. — Han skammede sig ikke ved at tåge Navnet Flavius efter
Keiseren, som om han var dennes frigivne Træl. — Han vedblev vistnok at være Jøde,
men var stærkt paavirket af græsk-romersk Hedendom. Om hans Forhold til Kristen
dommen er fortalt under Pilatus, No. 17. — Hans Landsmænd afskyede ham som For
ræder og søgte gjentagne Gange at skille ham ved Livet. — Hans Skrifter ville føre
hans Navn til de sildigste Slægter, just ikke ved sit Mesterskab i Fremstillingen eller
Nøiagtighed i Opgifter, men fordi de handle om store Begivenheder, som ikke andet
steds ere optegnede. Hans Skrifter ere: 1) Den Jødiske Krig i otte Bøger. Han siger
i Forordet (§ 1), at han oprindelig havde skrevet dette Værk paa sit Fædrene-Maal
(Hebraisk eller rettere Aramæisk), til Brug for Østerlændingen, men senere omsat det
paa Græsk, Verdenssproget, til Brug for dem, som levede under Romernes Herre
dømme. Den oprindelige Text paa Landets Maal er tabt. — T sit »Liv« (§ 65) fortæller
han, at Kong Agrippa II læste Skriftet igjennem, og at Keiser Titus undertegnede det
med egen Haand og bød, at det skulde offentliggjøres. Det er forfattet omkring 75.
2) Den Jødiske Arkæologi eller Jødiske Antikviteter (Oldtidssager), almindelig kaldet
den Jødiske Historie, i2O Bøger. len Efterskrift fortæller Forfatteren, at han har
sluttet Værket i Keiser Domitians 13de Regjeringsaar og i sit 56de Aar d: 93.
3) Stridsskrift mod Apion. 4) Hans »Liv«. Af dette Skrift (§ 65) sees, at han over
levede Agrippa 11, der døde i Trajans tredie Regjeringsaar, 101. Josefus’s Dødsaar
sættes til omkring 103.
Josefus, som kun var 29 Aar, da han overtog Ledningen af Krigen i Galilæa, gik
1 Jos. Krig 2. 20. 2—s. 2 Jos. Liv §§ i. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:19 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vvhellig/0449.html
