Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X- ’35—326 - (2)- BISKOPPER. (3). PILEGRIMEN FRA BORDEAUX. 465
Guddommen: »fra Hadrians Tid til Konstantins Regjering, et Tidsrum af omtrent 180
Aar, tilbade Hedningerne Jupiters Billede paa Opstandelsesstedet og Venus’s Billedstøtte
paa Korsklippen (Golgata) 1 ; 4) Af Fundet ved Udgravning, lige udenfor Muren 1875 (?),
af Hadrians Hoved i Marmor.
Robinson med flere holde for, at det først var efter 135, at den kristne Menighed
i Pella vendte tilbage til Jerusalem 2. (Se No. 18. log under Pella).
2. Biskopper. — Fra den anden jødiske Krigs Slutning 135 til Keiserinde Helenas
Valfart 326, altsaa i henimod 200 Aar, er der et næsten tomt Rum i Jerusalems Hi
storie. 23 Biskopper, alle af hedensk Æt, sad i den Tid paa Bispestolen dersteds; men
de ere næsten alle bare kjendte afNavnet. Den første, somblev valgt i Hadrians 18de
Regjeringsaar, 135, hed Markus. — Den 15de i Rækken, Narcissus, havde et stort Ry
blandt Brødrene som Undergjører3. — Alexander, Narcissus’s Eftermand, var først i
flere Aar hans Medbiskop. Alexander, som havde lidt Forfølgelse under Septimius
Severus (f 211), blev valgt til Biskop i Kappadocien og foretog i denne Stilling en
Reise til Jerusalem for at se de hellige Steder. Han blev modtagen paa det hjerte
ligste; men Narcissus, som var en Olding paa 116 Aar, vilde ikke give ham Hjem
lov; Biskopperne i Omegnen bleve tagne med paa Raad, og Alexander maatte nød
tvungen modtage Bispestolen i Jerusalem. Narcissus, der trods sin høie Alder, endnu
var en rørig Mand, forrettede, saalænge han levede, Gudstjenesten sammen med
Alexander4.
Makarius, den 23de i Rækken, var Biskop under Konstantin.
3. Valfarter — Pilegrimen fra Bordeaux. — Alexander, den nys nævnte Biskop, er den
første, der nævnes som Pilegrim til de hellige Steder. — Cyprian (f 258) nævner en Kvinde,
som i samme Ærende reiste til Jerusalem. Sikkert have flere i andet og tredie Aarhundrede,
ja allerede i første Aarhundrede, valfartet til Kristi Grav, Golgata og til Oliebjerget.
Disse Valfarter tiltoge saa stærkt i Begyndelsen af fjerde Aarhundrede, at Euse
bius allerede 315 kunde skrive, at de Kristne fra alle Verdens Kanter reiste til Palæ
stina for at holde sin Andagt paa Oliebjerget, hvorfra Kristus var opstanden, og i
Hulen i Betlehem, hvor han var født. — Omkring 330 skrev Eusebius paa Græsk
Onomastikon eller Navnebog, der i alfabetisk Orden giyer Oplysning om Bibelens
Byer. — Da Onomastikon bare kunde tjene som Haandbogfor Pilegrime af den græske
Tunge, blev det til Brug for Vesterlændingen oversat paa Latin af Hieronymus under
Opholdet i Betlehem (386—420).
I de tre første Aarhundreder havde alle Pilegrime hjemme i Østerla/id. Valfarter
fra Vesterlandene, der vare lange og kostbare, begyndte, saa vidt man ved, først i
fjerde Aarhundrede, efterat Konstantin havde bphøiet Kristendommen til Statsreligion
1 Hier. Ep. 58 (321) Tom I, til Paulinus.
Euseb. Kirhk. 6, u.
* Rob. Pal. 2, «w. 8 Euseb. Kirkh. 5, 12 ; 6,
Vogt: Det Hellige Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
