Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. 3 26—614. PERSERNE. MODESTUS. 471
I
der var en Samling af Munke og et Hospits for Mænd og Kvinder 1. — Kap. igskriver
han: »ved Siden af Golgatakirken er en underjordisk Rende; lægger nogen Øret til,
hører han Vandet rinde, og kaster han et Æble eller andet Flydbart ned i den,
vil han finde det igjen, naar han gaar ned til Siloam*. — At der gaar en
Vandrende fra Moria til Siloam, er sikkert nok; men det er lidet rimeligt, at en
saadan gaar fra den nuværende Hellige Grav til Siloam. — Kap. 23 skriver han:
»Sancta Sofias Basilika er nys bygget paa Tomten af Prætoriet, hvor Pilatus sad til
doms over Jesus. I Basilikaen staar en firkantet Sten, som fordum stod i Prætoriet.
Paa denne Sten blev hver Anklaget stillet. Efter Jesus bleve følgende Mærker tilbage
i Stenen: en vakker, middelsstor, fin Fod, middels Høide, lange Fingre, skjønt Aasyn,
smaakrøllet Haar«. Denne Legende er den ældste Skildring af Jesu Udvortes 2.
Sancta Sofias Basilika, som bare omtales af Antoninus, havde en stakket Tid; den er
sikkert blevet ødelagt af Perserne 614. — Antoninus’s Skildring er i Regelen meget
uklar.
21. Persernes Erobring. Modestus. 614—637.
I 300 Aar havde Jerusalem med Palæstina nydt gode Dage, uden anden Kamp
end Præsternes og Munkenes Stridigheder og Kjævlerier. Prægtige Kirker vare byg
gede, og det stod i sin Herlighed som kristen Stad i Begyndelsen af syvende Aarhun
drede, da Ulykken brat brød ind over det.
1. Kosroes 11, Konge af Persien, faldt 613 ind i Syrien, tog Damaskus og drog
mod Jerusalem. Paa Veien sluttede Jøderne i Nazaret, Tiberias og andre Byer i Ga
lilæa, tilsammen 24,000 Mand, sig til ham. Tjuni 614 blev Jerusalem stormet, Ana
stasis, Basilikaen, Golgatakirken, Jomfru Marias Kirke med andre Kirker bleve plyn
drede og ødelagte. Tusinder, blandt dem Nonner, Munke og Præster, bleve dræbte,
og Patriarken Sakarias, med en Mængde af Indbyggerne og det hellige Kors, blev
bortført til Persien. — Efterat have skjændt og brændt i Palæstina, rykkdde Kosroes
gjennem Lilleasia og truede Konstantinopel. Men Keiseren, Heraklius, der hidtil havde
levet i blødagtig Overdaad, mandede sig op, slog Kosroes i det afgjørende »Slag ved
Ninive«, paa Tomterne af Ninive, 627, og efter 14 Aars Kampe kunde han som Seir
herre holde Indtog i sin Hovedstad 628.. Patriarken med de øvrige Fanger blev fri
given, og det hellige Kors blev udleveret. Aaret efter reiste Keiseren seiv til Jerusa
lem og drog 14 Sept. 629, gjennem den GyldnePort (se No. 26, 10), ind i Staden til
fods og med det hellige Kors paa sin Axel. — Da Heraklius 634 maatte trække sig
tilbage for Araberne, førte han Korset med sig til Konstantinopel og opstillede det i
Sofiakirken, hvor Arkulf (697) saa Splinter afdet paa sin Hjemreise 3. Ved Korstogenes
Begyndelse var det atter opstillet i Jerusalem. —Jøderne maatte haardt bøde, fordi de havde
1 Anton. Martyr Kap. 17—20, 22. 23. 2 Euseb. Kirkh. 7, is fortæller vistnok, at man paa hans Tid
havde malede Billeder af Pai.lus og Peter og af Kristus seiv; men han giver ingen Skildring af deres
Udvortes. 3 Adamnan 3, 3. Early Travels S. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
