Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23- 969–1099. (i). KL-HAKEM. (2). ORTOK OG HANS SØNNKR. 477
land. De vare gode Venner og vexlede Gåver. Harun gik saavidt, at han gav Karl
Overhøihed over den Hellige Gravs Kirke med Tilliggende og sendte ham Nøglerne
til samme Kirke og til Golgatakirken. Siden den Tid har Frankrige gjældt for
Latinernes eller de Romerskkatolskes Beskytter i Østerland.
6. Munken Bernhard, den Vise, der 870 valfartede til Jerusalem, slutter Rækken
af de Pilegrime, som have skrevet om de fire Kirker. Han boede under sit Ophold i
Jerusalem i det Hospits, som Karl den Store havde stiftet for Pilegrime. Hospitset
stødte til Jomfru Marias Kirke, som ved samme Keisers Omsorg var udstyret med en
udsøgt Bogsamling.
»Inde i Staden«, skriver han, »findes, foruden andre Kirker, firefremragende Kirker,
som ere forenede med Mure: en mod Øst, i hvilken Kalvaria- (Golgata-) Høien ligger;
den anden paa det Sted, hvor vor Herres Kors blev fundet; den tredie mod Syd, og
den fjerde mod Vest, i hvis Midte Herrens Grav ligger. — Om denne Grav er det
ikke nødvendigt at skrive mere, da Beda i sin Bog fortæller tilstrækkeligt om den
(Angelsakseren Beda den Ærværdige (f 735) har udgivet Adamnans »Tre Bøger* i Udtog).
— Mellem de nævnte fire Kirker er en Forgaard (paradisus) uden Tag, hvis Vægge
straale af Guld, og som er lagt med kostbare Stene. Fire Kjæder, som gaa ud fra de fire
Kirker, støde i Forgaarden sammen paa et Sted, som siges at være Verdens Midte.
Den hellige Lørdag, som er Dagen før Paasken, begynder Gudstjenesten i den
Hellige Gravs Kirke om Morgenen, og efter Gudstjenesten synges Kyrie Eleison, indtil
en Engel kommer ned og tænder Lamperne, som hænge over Graven; Patriarken gi
ver af dette Lys til Biskopperne og Folket, for at enhver kan oplyse sit eget Hus«.
— Dette er den første Omtale af den saakaldte hellige lid 1
23. Under Fatimiderne i Ægypten, 969—1099.
1. El-Hakem. — Harun er-Rasjids mægtige Rige svækkedes under hans Efter
følgere ved indre Stridigheder. Moez, der sagde sig at stamme fra Muhammeds Datter
Fatine, gjorde sig 969 til Herre over Ægypten og stiftede et uafhængigt Kalifat med
Kairo til Hovedstad og tog tillige Palæstina og Syrien. — Jerusalem fik saaledes ny
Herrer, som ikke brøde sig det mindste om, hvad Omar og Harun havde vedtaget.
Den tredie fatimidiske Kalif, El Hakem, kom, 11 Aar gammel, paa Tronen 996.
De Kristne havde under ham i de første Aar Fred og gode Dage, da hans Moder var
Kristen, og flere af de høieste Embedsmænd vare Kristne. Men det blev anderledes,
da han blev myndig. Han led af Faldsot og var en vild Sværmer, som gav sig ud
for Profet og blev Stifter af Drusernes hemmelighedsfulde Religion. Han gjorde den
ene Daarskab, Voldsomhed og Grusomhed efter den anden. Rimeligvis have Musel
mændene ymtet om, at man ikke kunde vente sig andet af en Kalif, som havde en
kristen Moder og satte Kristne i høie Stillinger. Vilhelm, der blev Biskop i Tyrus
1 Early Travels 26. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
