Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 JERUSALEM.
s
Skjønt Saladin ved Jerusalems Erobring ikke for frem med Grusomhed mod de
Kristne, som disse 88 Aar forud, under Gotfred af Bouillon, mod Muselmændene, blev
de Kristnes Stilling i Jerusalem, som venteligt, meget tung. Saladin fratog dem Kir
kerne og lod dem bare beholde den Hellige Gravs Kirke, hvis Kors dog blev nedstyrtet
fra Klokketaarnet, og hvis Klokker bleve smeltede for ikke oftere at kalde de Kristne
til Gudstjeneste. — Saladin tog de kristne Mærker bort fra Templum Domini og ren
sede og viede Bygningen ved at stænke den med Rosenvand. — Palatium Salomonis
blev atter Moske under sit oprindelige Navn El-Aksa.
4. Under det tredie Korstog (1189—1192) truedes Jerusalem med Beleiring af
Rikard Løvehjerte. Saladin rustede sig af al [Magt, Murene bleve satte isand og
sikrede ved ny Grave og Skanser, saa at de maaske bleve stærkere end nogensinde til
forn. Rikard rykkede 1192 fra Askalon mod Jerusalem; men de Uroligheder, som
hans Broder Johan Udenland vakte i England, nødte ham til at opgive sit Foreha
vende. En Ridder vilde føre Kongen op paa et høit Sted, hvorfra han i Afstand kunde
se Staden; men han holdt sig for uværdig til at skue den Stad, som det ikke var ham
forundt at fri fra de Vantroendes Hænder. (Se Mizpa No. 2). Rikard sluttede 2 Sept.
1192 i Jaffa med Saladin en F"red eller rettere Vaabenstilstand paa tre Aar og otte Maa
neder, som gav de Kristne Frihed til at valfarte til de hellige Steder.
5. Muaddein, Sultan af Damaskus, sløifede, under Muhammedanernes Veklage,
1219 Bedstefaderen Saladins Fæstningsværker, for at ikke de Kristne, hvis de atter fik
Magten i Palæstina, skulde eie en saa fast Stad 1 .
6. Under det fjerde Korstog (1229) sluttede Keiser Frederik II en Vaabenstil
stand, efter hvilken de Kristne fik Jerusalem, Betlehem og Nazaret med et Strøg langs
Kysten. Frederik drog derefter til Jerusalem for at lade sig krone; men, da han var
sat i Band af Paven, nægtede Patriarken og hans Præsteskab at holde Gudstjeneste.
Keiseren gik da med sine Høvedsmænd ind .i den Hellige Gravs Kirke og satte seiv
Kronen paa sit Hoved.
7. Jerusalem blev 1244 taget og plyndret af Kovaresmierne eller Karesmierne,
en vild Horde østenfor det Kaspiske Hav, der i tre til fire Aar hjemsøgte Syrien og
Palæstina. De stormede ind i den Hellige Gravs Kirke, opbrøde Gotfred af Bouillons
og hans Broder, Balduin I’s Ligkister, brændte deres Lig med alle de Relikvier, som
de kunde komme over 2 . »
De Kristne tabte 1291 sit sidste Eie i Palæstina, Ptolemais
25. Efter Korstogene. 1291 —1879.
1. Mamlukerne havde 1250 opkastet sig til Herrer over Ægypten, og under sine
krigerske Sultaner, navnlig den vilde Bibars (mellem 1260 og 1270), toge de efter
haanden Palæstina, hvis Erobring fuldendtes ved Ptolemais’s Fald 1291. Mamlukerne
herskede over Ægypten og Palæstina i 267 Aar.
1 Sepp Jerusal. i 206. 2 City of Herod and Salidin 459.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
