Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 JERUSALEM,
\
Eusebius skriyer i Konstantins Liv (3, 33): »saaledes reiste Konstantin (ved Byg
ningen af Anastasis og Basilikaen) et nyt Jerusalem ligeoverfor det gamle, navnkun
dige«. »Ligeoverfor« er et svævende Udtryk; efter det kan Golgata ligesaa gjerne
have ligget paa Moria, som paa Zion. — I Onomastikon skrive baade.Eusebius og Hie
ronymus, at »Golgata vises paa det nordre Strøg af Zion«. Men begge bruge »Zion«
baade om det vestre Bjerg (det nuværende Zion) og om Moria. (Se No. 5. 2). Efter
Eusebius og Hieronymus kan Golgata ligesaa gjerne have ligget paa Moria som paa
Zion.
Arkulf og Munken Bernhard skrive, som nys fortalt, at Anastasis, Basilikaen,
Gdlgatakirken og Mariakirken laa i Nærheden af hverandre. Robinson og andre, som
læggé Konstantins Kirker paa Zion, slutte heraf, at der allerede paa Arkulfs og Bern
hards Tider maa have ligget en Mariakirke paa Zion 1. Men Historien kjender før 1048,
da Maria Latina blev bygget, ingen anden Mariakirke, indenfor Murene, end den, som
Justinian byggede 529, og den laa, efter Prokopius’s udtrykkelige Ord, paa Moria.
Efter Ovenstaaende kan Anastasis, med tilhørende tre Kirker, oprindelig ligesaa
gjerne have ligget paa Moria som paa Zion. — At den Hellige Gravs Kirke siden 1048
har ligget paa Zion, er hævet over al Tvivl.
Følgende Spørgsmaal ligge nær: 1) Hvis den Hellige Grav oprindelig har ligget
paa Moria, har den da ikke, mod Johannes’s udtrykkelige Ord, paa Kristi Tid ligget
inde i Staden? 2) Naar er Graven flyttet fra Moria til Zion? — Disse to Spørgsmaal
ere omhandlede under Omars Moske (No. 26. 2).
Gravens Beliggenhed saa langt inde i Staden har allerede i Middelalderen
vakt Eftertanke hos en og anden; men den i Troen stærke Middelalder vilde snarere tro,
at hele Jerusalem var flyttet, end at Graven var uægte. Denne Mening maa være delt
af flere, siden Brocardus (1283) fandt det nødvendigt at optræde mod den med disse
affeiende Ord: »Jerusalem ligger ikke paa et andet Sted end fordum, som nogle snakke
om (fabulantur), idet de bruge som Bevis, at Graven, som ved Kristi Død laa udenfor
Staden, nu ligger indenfor samme. Disse vide ikke, hvad de sige« 2. — Quaresmius
(1625) taler om »nogle lumpne Kjættere fra Vesterland«, som gjøre Indvendinger mod
Gravens Ægthed. — Korte, en tysk Boghandler i Altona, reiste 1738 i det Hellige
Land, og 1741 udgav hånet lidet Skrift, i hvilket han udtalte, at Graven, paa Grund
af sin Beliggenhed indenfor Muren, ikke kunde være Kristi Grav. Hans Skrift vakte
ikke videre Opsigt — Det var først Robinson, der reiste i Palæstina 1838, og hvis
Værk udkom 1841 —1842, som rokkede Troen paa Gravens Ægthed. Han har søgt
at vise, at Konstantin vistnok byggede Anastasis og Basilikaen paa samme Sted, hvor
nu den Hellige Gravs Kirke staar, men at allerede paa hans Tid var Mindet om Ste
det, hvor Graven havde ligget, gaaet tabt s. —At de Kristne skulde have glemt, hvor
1 Rob. Pal. 2, j«. Broc. VIII, I. 8 Rob Pal. 2, jm—ase.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
