Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 JERUSALEM.
2) Ved Kristi Død laa Strøget om Sakra udenfor Muren; det blev først indlemmet
i Staden 11 Aar senere af Agrippa II (f 44). •
3) Bygningen er et Gravmæle i kristen Stil og er følge’ig ikke bygget til Moske;
den kaldes heller ikke af Muhammedanerne Moske, men Kuplen over Sakra, og den
bruges heller ikke som Moske, men som Bedehus.
4) Bygningens Stil viser, at den er bygget efter Diokletian, som nedlagde Keiser
værdigheden 305, og før Justinian (527—565), og snarere i fjerde end i femte Aar
hundrede.
5) Naar Historieskrivere fortælle et om en Bygning, men Bygningens Stil vidner
om noget andet, maa Bygningsstilen være det Afgjørende. Denne Sætning staar fast
ligefra de ældste Tider til 16de Aarhundrede ef. Kristus.
6) Bygningen er et Storværk; da intet Storværk er bygget i Jerusalem i fjerde
og femte Aarhundrede uden af Konstantin, kan Bygningen ikke være andet end Kon
stantins Anastasis, der af Arkulf kaldes Rundkirken og beskrives som kredsrund; inden
for den anden »Veibrede« er Omars Moske kredsrund, medens den nedre Del af Byg
ningen bæres af en ottekantet Mur.
7) Af Konstantins Basilika er intet tilbage; men fra Josafats Dal fører en, nu
lukket Port, som kaldes »den Gyldne Port«, op til Moria. Dens Bygningsstil svarer
til Stilen i Omars Moske, og den har været Propylæum eller Indgangshal til Basili
kaen. — Pilegrimen fra Bordeaux (333) og en ukjendt Forfatter, hvem Tobler har gi
vet Navnet Innominatus I, have omtalt denne Port under Navnet »Porta Neapolitana«,
o: den Port, som førte til »det ny Jerusalem, der laa ligeoverfor det gamle, navnkun
dige«. (Se Anastasis No. 20. 1).
8) Naar det fortælles, at Perserne 614 ødelagde de fire Kirker, kan Ødelæggelsen
ikke have været i Bund og Grund; thi isaafald kunde Modestus, medens Krigen endnu
varede, ikke i 15 Aar (614—629) have bygget dem op igjen [med saadan Pragt, som
Arkulfs Beskrivelse vidner om.
9) El-Hakem ødelagde 1010 de tre andre Kirker, men sparede Anastasis, for at
omgjøre den til muhammedansk Gudshus. — De Kristne, som 1031 fik Lov til at
gjenopbygge de ødelagte Kirker, fik ikke Anastasis tilbage, og de maatte saaledes ud
søge sig en ny Plads til Kristi Grav. — Man har just ikke nødig at tænke sig noget
forsætligt Bedrag hos dem, som valgte Stedet; de have maaske aldrig udgivet Stedet
for ægte; men Pilegrimene spurgte dengang, som nu, ikke nøiere efter, og i hine uvi
dende Tider blev Sammenhængen snart glemt. (Samlg. Stefansportens Flytning No. 26.9).
10) Den lange, arabiske Indskrift rundt Kuplens Indre kan ikke være ældre end
Saladin; thi Korsfarerne, som omgjorde Bygningen til Kirke og brugte den til Guds
tjeneste i 88 Aa/ (1099—1187) under Navn af Templum Domini, vilde aldrig have la
det saadanne Sætninger blive staaende: »Gud har ingen ved Siden af sig; Muhammed
er hans Sendebud. — Jesus Kristus, Marias Søn, er Guds Sendebud. Tro paa Gud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
