Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
26. (2). OMARS MOSKE.
hans Sendebud, men sig ikke, at der er tre Guder. Langt være det fra ham, at han
skulde have en Søn. — Priset være Gud, der ikke tager nogen til Søn, og som ikke
kan have nogen Deltageri Kongedømmet eller nogen Sidemand i et ringe, skabt Væsen« l .
Man har ment, at Korsfarerne ikke have forstaaet Indskriften, som er skrevet
med gammel-arabiske (kufiske) Bogstaver, og derfor ladet den blive staaende. Men i den
lange Tid af 88 Aar maatte der jo have været Leilighed til at faa Indskriften oversat
ved en Araber. Var Indskriften uforstaaelig for Korsfarerne, saa havde de sikkert
skaffet den bort, da de omgjorde Bygningen til Kirke; thi en Indskrift i et muham
medansk Gudshus maatte jo være dem mistænkelig. — Theoderik, der var i Jerusalem
1172, og som beskriver Templum Domini ret udførlig (Kap. 14. 15), har ikke et Ord
om nogen Indskrift i Kuplen.
Fergusons overraskende Indlæg i Striden om den Hellige Grav fandt Tilslutning
hos flere Bygningskyndige f. Ex. Tyskeren Unger 2 , og Modstand hos end flere, af
hvilke nogle vare værdige Modstandere.
Lewin har (Siege of Jerusalem, London 1863, 383—386) søgt at vise, at Stedfor
holdene og Historien vidne mod Ferguson.
Ifølge Udgravningerne 1867 —1870, der i flere Stykker ikke lade sig ene med
Josefus, laa Strøget om Omars Moske allerede før Kristi Død indenfor »den gamle
Mur«. (Se Kartet i Recovery of Jerusalem 303, som er gjengivet i nærværende
Værk 485). Isaafald kan Omars Moske ikke være Kristi Grav.
Ferguson, hvis Grunde ere hentede fra Bygningsstilen, har fundet en Modstander,
som i Kjendskab til Stilen baade i de kristne og muhammedanske Gudshuse forment
lig kan stilles ved Siden af ham. Det er Franskmanden Grev Vogiié, for Tiden fransk
Sendemand i Wien. I sit Pragtværk »Le Temple de Jerusalem« (Paris 1864) har han
S. 82, som Udbytte af sine Granskninger paa selve Stedet, udtalt Følgende: Kuplen
over Sakra er bygget under Kalifen Abd el-Melik 688—691; dens Stil er byzantisk;
kristne Kirker have tjent til men enkelte væsentlige Kjendemærker paa de
kristne Kirker ere udeladte; paa Abd el-Meliks Tid havde Araberne ingen Kunst eller
Kunstnere, men maatte ty til Fremmede. (Anderledes lyder de arabiske Historieskri
veres Fortælling; se No. 22. 2. - - Vogiié holder heller ikke El-Aksa for et oprindelig
arabisk Værk; se No. 26. k). — Efter samme Værk (S. 75) er Kuplen over Sakra ikke
en Moske: der er ingen Prædikestol, og hverken Prædiken eller •offentlig Bøn finde
Sted; det er et Bedehus, hvor den Bedende ikke vender sig mod Mekka, men mod
den himmelfaldne Sten, den hellige Sakra.
1 Oversættelsen er laant fra City of Herod and Saladin 86—88. 2 Sepp Neuere architekt. Studien
in Pal. S. 25.
Vogt: Det Hcffin T-and. 62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
