Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. (13). j MORIA. GETSEMANE. 503
Kirkemøde, som holdtes sammestads 431, udtalte som Kirkens Tro, at hun varbegraven
sammesteds tilligemed »Sønnen«, som fra Efesus i en Række Aar styrede Lilleasias
Menigheder.
Den første, der taler om Kirken og om Marias Himmelfart, er Hieronymus i et
Brev til Paula og hendes Datter Eustokium ved Aar 400: Jomfru Marias Grav vises
endnu midt i Josafats Dal, der ligger mellem Oliebjerget og Zion (d : Moria); der er
til hendes Ære reist en Kirke af vakre Stene; der blev hun, som Ordet lyder, nedlagt
af Menneskehænder; men Gravmælet er nu tomt. Hvorledes, eller naar, eller af hvem
det hellige Legeme er taget bort, eller hvor det er flyttet hen — eller om hun er op
standen, vides ikke, skjønt nQgle af vore hertil føie, at hun er opvakt fra de Døde og
sammen med Kristus nyder den salige Udødelighed i Himmelen1.
Johannes fra Damaskus (f 760) fortæller, at Keiserinde Pulkeria (f 453) havde i
Konstantinopel bygget en Kirke til Ære for Guds Moder, og, da hun vidste, at Jomfru
Marias Grav var i Jerusalem, i en Kirke ved (eller i) Getsemane, ønskede hun Reli
kvier derfrå til sin ny Kirke. Hun henvendte sig til Juvenal, Patriark i Jerusalem,
som var i Konstantinopel paa Grund af Kirkemødet i Kalcedon (451); meil hun fik
det Svar, at Gravmælet var tomt, og at den Ærefrygt, som vistes det, gjaldt Mindet
om Guds Moders korte Ophold i Gravens Støv 2. — Kirken synes ingensinde at have
faret ilde; Perserne (614) og Muhammedanerne have vel sparet den, da den snarere
er et Gravmæle end en Kirke.
Kirken er bygget ved eller snarere paa Getsemanes Grund; thi Agonia, hvr r
Jesus stred haardt med Døden, vises lige ved Indgangen. (Se Getsemane).
13) Getsemane. — 140 Fod fra den nordre Bro overKedron, ret i Syd for Jomfru
Marias Gravs Kirke, ligger en Firkant, som er omgiven af en Mur paa B—l2Fods
Høide. Murens længste Side er omtrent 150 og dens korteste omtrent 100 Fod. Til
dette just ikke store Rum for en Have har Getsemane været indskrænket siden 1848,
da Muren blev reist. Agonia o: Sjæleangsten, hvor Jesus stred haardt med Døden,
ligger udenfor Muren, nemlig lige ved Indgangen til Jomfru Marias Gravs Kirke.
Agonia er en Huie; i Evangelierne tøles ikke om nogen Huie. — Indenfor Muren staa
otte ærværdige Olietrær. En Munk, som holder til i en Hytte i et Hjørne indenfor
Muren, viser omkring.
Getsemanes Beliggenhed svarer til den evangeliske Fortælling: ida Jesus havde
talt dejte, gik han med sine Disiple over Bækken Kedron, hvor en Urtegaard var, i
hvilken han og hans Disiple gik ind 3«. Der har heller aldrig været nogen Tvivl om
dets Ægthed. Pilegrimen fra Bordeaux (333), Antoninus Martyr (570) og Arkulf (697)
omtale Getsemane som liggende der, hvor vi nu se det. — Et andet Spørgsmaal er
t Hieron. Ép. tX (Tom XI S. 122) ad Paulam et Eustochtum de assumptione beatæ virginis Marise
* Voglie tes Eglises 306. 8 Joh. 18, i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
