Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. FOLKETAL. 29. I VORE DAGE. (i). FOLKETAL. (2). PILEGRIM. 521
/
terne i Staden. Han opgiver dem til ikke mere end 23,400 Mand, og det næsten lige
i Begyndelsen af Beleiringen 1. —Af et Lands Folkemængde regnes V* for vaabenfør.
Under en Beleiring paa Liv og Død kan Tallet af dem, som gribe til Vaaben, ikke vel
sættes lavere end fra x/s til 1/io. Efter dette skulde Tallet paa dem, som ved Belei
ringens Begyndelse vare indesluttede i Staden, have været fra 184,000 til 234,000 Sjæle.
— For at Tallet skal naa op til 300,000, maa man gaa ud fra, at bare een Mand af
13 Vaabenføre havde grebet til Vaaben.
Ferguson har i The ancient Topography Jerusalem (S. 46—54) og i Smiths Dictio
nary of the Bible (1,1025) paa det Skarpeste fremhævet Overdrivelsen hos Josefus om
Folkemængden under Beleiringen 2.—Williams har i Holy City (1, 481—484) søgt at
forsvare Josefus, men holder dog Tacitus’s Opgift, 600,000 Sjæle, for rimeligere. —
City of Herod and Saladin (S. 23—25) slutter sig til Williams. — Forfatterens Mening
er, at ogsaa Tacitus’s Opgift er meget- ovérdreven.
29. Jerusalem i vore Dage.
1. Folketal. — Medens Folketallet efter Robinson og andre ikke skulde overstige
15,000, af hvilke 4000 skulde være Jøder, ligesaa mange Kristne og Resten Muham
medanere, opgiver Neumann, efter offentlige Lister, Folketallet til 36,000, af hvilke
15,000 ere Muhammedanere, 13,000 Jøder og 8000 Kristne, foruden en tyrkisk Vagt
paa 1500 Mand 2.
Muhammedanerne ere de Raadende og optræde som saadanne. De Kristne, som
have Stormagternes Konsuler at ty til, lide dog ingen Overlast; men Jøderne leve i en
kvet Tilstand og i den yderste Fattigdom. — I Hinnoms Dal lige i Vest for Dåvids
Grav har den rige Jøde Moses Montefiore i London reist en vakker Bygning, hvor 18
Husholdninger bo uden Leie og faa nok lidt Hjælp til. — Var der nogetsteds Trang
til at skaffe Fattigfolk sunde Boliger, saa var det for Jøderne i Jerusalem. — Montefiore
har 1878, i en Alder af 95 Aar, atter foretaget en Reise til sine Fædres Land, som
han oftere har gjæstet, for at lindre sine Troesfællers Nød.
2. Pilegrime. — Jerusalem er »den Hellige Stad« 3 baade i Jødernes, Muhamme
danernes og de Kristnes Øine.
Jøderne tro, at Messias skal holde Dom i Josafats Dal, og at de, som ere jordede
der, skulle nyde visse særlige Goder eller rettere gaa fri for visse Smerter ved Opstan
delsen. (Se Grave No. 26. 14. Indledning). Flere Jøder ty derfor i sin Alderdom til
den Hellige Stad for at hvile ved Fædrenes Grave i Josafats Dal.
Jerusalem har været Valfartssted for Muhammedanerne, efterat Abd el-Melik,
Sultan i Damaskus (684—705), havde reist muhammedanske Helligdomme paa Moria.
(Se No. 22. 2). De muhammedanske Pilegrimes Tal er dog ikke stort, da alle, som
kunne, valfarte til Mekka og Medina.
1 Jos. Krig 5. e. 1. 2 Neumann Heilige Stadt Hamburg 1877 S. 216. 3 Es. 52, 1. Neh. «? 1.
Dan. 9, »4. Matt 27, 53.
Vogt: Det Hellige Land. . gg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
