Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 SAMARIA.
\
Ifølge Forliget efter Slaget ved Afek skulde Benhadadll give tilbage de Stæder,
som hans Fader, Benhadad I, havde taget fra Akabs Fader, Omri. Benhadad brød For
liget og vilde ikke give Ramot i Gilead tilbage. Det var dog stille i tre Aar. Men
i (Slutningen af) det tredie Aar, kom Josafat til Samaria 1 for at hilse paa Akab, hvis
Datter Atalia han havde taget til Hustru for sin Søn Joram. Akab spurgte: vil du
drage med mig mod Ramot i Gilead? Josafat svarede: »som du, saa jeg, som dine
Folk, saa mine Folk, som dine Heste, saa mine Heste«. Men saa sagde Josafat til
Akab: spørg idag Herren. Akab samlede da omtrent 400 Profetér, som spaaede:
»drag op, Gud vil give Ramot-Gilead i din Haand«. Josafat spurgte: er her ikke endnu
en Herrens Profet, ved hvem vi kunne spørge Herren? Akab svarede: der er endnu
en Mand, ved hvem vi kunne spørge Herren; men jeg haderham, fordi han ikkespaar
mig andet end Ulykker; Mika heder han. Josafat vilde dog liøre ham, og en Kam
mersvend blev sendt for at hente ham. Kammersvenden sagde til Mika: Profeternes
Ord ere enstemmig til Held for Kongen; lad saa dit Ord blive som Ordet fra en af
dem og tal Godt. — Mika svarede: saa sandt Herren lever, hvad Herren siger til mig,
det vil jeg tale, — Kongerne sad, hver paa sin Trone og iførte kongelige Klæder, ude
paa en Tærskeplads foran Indgangen til Samarias Port. Da Mika stod foran Kongerne,
sagde han: »jeg ser al Israel spredt paa Bjergene som en Faarehjord uden Hyrde«.
Da udbrød Akab: var det ikke det, jeg sagde: han spaar mig ikke Godt, men bare
Ondt. — Mika vedblev : jeg ser Herren sidde paa sin Trone og hele Himlens Hær
staaende paa hans høire og venstre Side. Og Herren spurgte: hvo vil forlokke Akab,
saa at han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Da traadte (Spaadoms-) Aanden
frem og sagde: »jeg vil udgaa og være Løgnens Aand i alle Akabs Profeters Mund«.
Akab sagde: tager Mika og sætter ham i Fangehuset og nærer ham med Trængsels
brød og Trængselsvand, indtil jeg vender tilbage med Fred. Mika svarede: »kommer
du tilbage med Fred, har Herren ikke talt gjennem min Mund«. — Begge Konger
droge mod Ramot i Gilead, og Akab gik forklædt i Striden. Benhadad sagde til sine
32 Høvdinge over Vognene: I skulle ikke stride mod Liden eller Stor, men bare mod
Israels Konge. Da Høvdingerne saa Josafat, tænkte de: det er sikkert Israels Konge,
og de kringsatte ham. Da skreg Josafat. Saasnart Høvdingerne skjønte, at det ikke
var Israels Konge, vendte de tilbage fra ham. Men en skjød en Pil paa Lykke og
Fromme, og Pilen trængte ind imellem Pladerne paa Akabs Panser. Han sagde da til
sin Vognstyrer: »før mig ud af Hæren; thi jeg er syg«. Men Striden tog til paa den
samme Dag, og Kongen blev holdt opreist i Vognen ligeoverfor Syrerne indtil om Af
tenen, da han døde, og Blodet flød inde i Vognen. Ved Solnedgang gik det Raab
gjennem Leiren: enhver til sin Stad og enhver til sit Land(skab) I — Akab blev ført
til Samaria, hvor han blev begraven. Da man skyllede Vognen ved Samarias Dam,
1 2 Krøn. 18, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
