Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. 980—721. KONGELØSE. HOSEAS. 2. Efter 721. ASARBADDON. ALEXANDER DEN STORE. HYRKAN. 621
Manasso Stamme og lod dem — rimeligvis tilligemed Indbyggerne i Galilæa og hele
Naftali — bo i Byen Hala (ved Eufrat), ved Habor (Eufrats største Tilløb), i Håra
(Karan i Mesopotamien?) og ved Gosans Elv (Gosan var rimeligvis et Landskab i
Mesopotamien) (i Krøn. 5, 2e). Hoseas stiftedc en Sammensværgelse mod Peka,
dræbte ham og blev Konge i hans Sted K
Kongeløse paa ni Aar.
19. Hosea, Elas Søn (9 Aar, 730—721), blev efter 2 Kong. 15, 30 Konge i
Jotams 20de Regjeringsaar. Men Jotam, som døde 742 og blev efterfulgt af Sønnen
Ahas, regjerede bare 16 Aar. Somme (se f. Ex. Bibeloversættelsens Anmærk
ning under 2 Kong. 15, 30) føre derfor fire Aar over paa Ahas’s Regjeringstid; men
denne Overførsel klarer ikke Ugreien ved Tidsregningen; thi efter 2 Kong. 17, 1
blev Hoseas Konge i Ahas’s I2te Regjeringsaar 0: 730. Den sidste Opgift er aabenbar
den rette, eller ialfald det Rette meget nær; thi efter 2 Kong. 18, 10 blev Samaria ta
get i Ezekias’s sjette og Hoseas’s niende Regjeringsaar; Ezekias kom paa Tronen 726,
og efter assyriske Indskrifter blev Samaria taget omkring 721. — Der maa følgelig
efter Peka have været et Kongeløse paa omkring ni Aar, som endte med, at Hoseas,
rimeligvis efter blodige Stridigheder, hævede sig paa Tronen omkring 730.
Skjønt Hoseas havde dræbt sin Formand og gjorde, hvad Ondt var i Herrens
Øine, faar han dog det Skudsmaal, at han var bedre end Israels øvrige Konger. Dette
er af jødiske Fortolkere udlagt saa, at han tillod Folket at drage op til Jerusalem for
at tilbede i Herrens Tempel. —Han blev snart skatskyldig under Salmanassar, Konge
i Assyrien. Da Salmanassar fandt, at Hoseas havde indladt sig i Sammensværgelse,
idet han havde skikket Sendemænd til So, Konge i Ægypten, og da han ikke betalte
Skatten, lagde Salmanassar ham i Lænker i et Fængsel.
I Ezekias’s fjerde Regjeringsaar, som var Hoseas’s syvende Regjeringsaar (2 Kong.
18, 9), kom Salmanassar, oversvømmede hele Landet og beleirede Samaria, som for
svarede sig i tre Aar og blev taget 721. Folket blev bortført til Hala, Habor og Go
sans Elv, de samme Egne, hvorhen Tiglat-Pileser allerede havde bortført Rubeniterne,
Gaditerne og Østre Manasse (se under Peka) og til Mediens Stæder..— Hoseas’s En
deligt er ukjendt 2.
2 Kong. 17, 5, e; 18,9—11 fortælles, at Assyriens Konge Salmanassar drog op og
beleirede Samaria i tre Aar; men det fortælles ikke udtrykkelig, at det var Salmanassar,
som tog Samaria. Paa assyriske Indskrifter roser Sargon, Salmanassars Eftermand, der
regjerede 721—702, sig af at have taget Samaria i sit første Regjeringsaar. Salma- A
nassar maa saaledes være død under Samarias Beleiring. Andre have ment, at Sargon
nyttede Samarias langvarige Beleiring til en Opstand i Assyrien, og at Salmanassar,
som reiste hjem for at dæmpe Opstanden, blev dræbt af Sargon.
1 2 Kong. 15, 27—so. 37. 2 Krøn. 28, t>—is. 2 2 Kong. 17, I—e.1—e. 18, 9—u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
