Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
622 SAMARIA.
Efter 721 har vel Samaria ligget øde, indtil Asarhaddon, Søn af Sankerib og
Sønnesøn af Sargon, omkring 677 sendte Nybyggere fra sine Lande til at bo i Land
skabet Samarias Stæder1. Men Samaria blev ikke igjen den første Stad i Landskabet,
idet Sikem blev Hovedsædet for Samaritanerne eller det Blandingsfolk, som opstod af
Nybyggerne og den svage Rest, der var tilbage af de gamle Indbyggere, som ei vare
bortførte 721. (Se Samaritanerne). — Vi høre ikke engang noget om Samaria, før
Alexander den Store 332 tog Byen, dræbte mange af Indbyggerne og lod Resten flytte
til Sikem 2 og skjænkede en Del af Landskabet Samaria til Jøderne 3. Alexander lod
syriske og macedoniske Nybyggere nedsætte sig i Samaria, og i deres Eie var Staden
indtil 109, da den efter et Aars Beleiring, under hvilken Indbyggerne aade, hvad der
ellers ikke bruges til Menneskeføde, blev tågen af Johannes Hyrkan, som lod Staden
sløife og vilde udslette ethvert Spor af den ved at lede Vand ned over den4. — Da
Samaria laa paa et Bjerg, kan det bare have været de lavere liggende Forstæder, som
kunde blive oversvømmede. — Under Alexander Jannæus (105—78) nævnes Samaria blandt
Jødernes Byer5, og det var beboet af Jøder indtil Pompeius 64 gav det tilbage til dets
forrige Eiere6 o: rimeligvis de syrisk-macedoniske Nybyggere, og Gabinius lod det
kort efter opbygge 7. — Herpdes den Store havde Aar 40 sendt sine kvindelige Slægt
ninge til Samaria8, og, medens han 37 beleirede Jerusalem, reiste han derhen og holdt
Bryllup med Mariamne 9. — For i Hjertet af Landet at have et sikkert Tilflugssted,
omgav han Samaria med en Mur og gjorde det til en stærk Fæstning. Han lod 6000,
tildels udtjente Krigere, flytte derhen og skjænkede dem Jorder og Friheder. Midt i
Staden udlagde han en hellig Grund, 1 V 2Stadie i Omkreds, og midt i denne byggede
han et stort og prægtigt Tempel til Ære for Keiser August. Staden havde nu en Omkreds
af 20 Stadier (= 7* geogr. M.) og var en af de gildeste i Riget. Den saaledes ud
videde og forskjønnede Stad kaldte han efter Keiseren Sebaste o: Augusta eller den
Ærværdige10.
1 N. T. nævnes ikke Byen Samaria; ved Samaria menes der altid Landskabet
Samaria.
Efter Herodes den Store kjendes der i lange Tider næsten intet til Samaria und
tagen af Mynter, som bleve prægede der, fra Nero (f 68) til Geta (f 212). Septimius
Severus (f 211) sendte en romersk Koloni derhen. — Det blev tidlig Bispesæde, og
dets Biskop var tilstede paa Kirkemøderne i Nicæa 325 og i Jerusalem 536. — Det
blev taget arSaracenerne, medens de beleirede Jerusalem 637. Men allerede tidligere
synes Herodes’s pragtfulde Stad at være forfalden; thi Eusebius og Hieronymus i Ono
mastikon og andre, som omtale den, ofre den kun et Par Ord.
Under Korstogene blev Sebaste Sæde for et latinsk Bispedømme, og lige ind i
1 2 Kong. 17, 24. Esr. 4, 2. 2 Smith Dictionary 3, 1099. 3 Jos. Apion 2, 4. * Jos. Hist.
13. 10. 3. Krig 1. 2. 7. 6 Jos. Hist. 13. u. 4. 6 Jos. Hist. 14. 4. 4. 7 Jos. Hist. 14. b. s. 8 Jos.
Hist. 14. 16. 4. 9 Jos. Hist. 14. 15. 14. 10 Jos. Hist. 15. 8. 6 Krig. I, si. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
