Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632 SIDON
under Antiokus Epifanes (f 163) blev der slaaet en fønicisk Mynt, hvor Tyrus kaldes
Sidoniernes Hovedstad 1.
Medens Tyrus ikke er nævnt af Homer, omtales Sidon i Odysseen 2 og Landet
Sidonia baade i Iliaden og Odysseen 3, og Sidonierne faa Lovord for sin Kunstfærdighed
i begge Digte. Hekabe, Priamus’s Hustru, skjænkede til Atene den gildeste og største
af sine brogede Kaaber, som vare virkede af sidoniske Kvinder og af Paris, under
Flugten med Helena, førte til Troja fra Sidonia 4. - - Akilles udsatte, som Pris for den
rappeste Løber i Kamplegene for den faldne Patrokles, en Sølvskaal, et kosteligt Ar
beide af de kunstfærdige Sidoniere og af Fønicierne ført over Havet 6. — Menelaus
skjænkede Telemak en Sølvskaal med gylden Rand, et kosteligt Stykke, »et Værk af
Hefaistos*. og Gave til Menelaus fra Faidimos, Sidoniernes Konge 6.
Herren truer (Joel 3, 9 (4, 4), ved 800, med at lade Tyrus’s og Sidons Gjerninger
falde tilbage paa deres Hoved. — Af Jr. .25,22. 27, 3 sees, at Sidon, ligesom Tyrus, i
Begyndelsen af Jojakim, Judas Konges Regjering 7 (609—598) havde en egen Konge. —
Jr. 47,4 truer Herren Tyrus og Sidon med at udrydde enhver Undkommen, som kunde
hjælpe. — I Ezekiels Klagesang over Tyrus (Kap. 27) omtales, at Sidons Indbyggere
vare dets Rorskarle (V. 8), og i Ezekiels Varsels Ord til Tyrus (Kap. 28) truer Herren
med at ville holde Dom over Sidon (V. 2\. 22). — Sak. 9, 2 indeholder ligeledes et
Udsagn over Tyrus og Sidon. — Om Grunden til Profeternes Udsagn mod Tyrus og
Sidon, se Tyrus.
Sidon var, uvist naar, blevet athængigt af Tyrus. Da Salmanassar i fem Aar
(726 721) beleirede Tyrus, fik han Hjælp af Sidon, dernyttede Leiligheden til at afkaste
Aaget. Sammen med andre Stæder hjalp det Salmanassar med 60 Skibe, der havde 800
Rorskarle. Det var vel ved denne Leilighed, at Sidon atter fik egen Konge. (Jr. 25,22,
27, s, se ovenfor). — Efter Slaget ved Karkemis eller Karkamosa 606 faldt Sidon som
det øvrige Fønicien i Nebukadnezars Magt. — Tyrus og Sidon overgave sig frivillig
til Cyrus (omkring 536). — 351 gjorde Sidon Opstand mod Artaxerxes 111 Okus.
Nektanebo, Konge i Ægypten, sendte Sidon 3000 græske Leietropper, og med deres
Hjælp slog den sidoniske Hærfører Tennes de Tropper, som bleve sendte fra Babylon
for at dæmpe Oprøret. Men, da Perserkongen seiv kom foran Byen, overgav Tennes
den forræderisk til ham. Sidonierne opbrændte da Byen og sig seiv, Kvinder og
Børn, ialt 40,000 Sjæle. Perserkongen solgte Ruinerne for mange Talenter, da de
gjemte meget Guld og Sølv. — Sidon, som i kort Tid havde reist sig af Asken, over
gav sig frivillig til Alexander den Store 332, for at blive fri for det persiske Herre
dømme. — Under Seleuciderne steg Sidons Velstand, og det var en rig By paa
Cæsars Tid.
1 Geseii. Thes. 1, nu. » Odys. 15, 4M. * Iliad. 6, 291 Odys. 13, sm». * Iliad. 6, «8»—«6.
• lliad. 23, j«. T44. * Odys. 4, au—na. TSe Jr. 25, log 27, 1. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
