Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640 SIKEM
bestille Herberge; men de vilde ikke tåge imod ham, »fordi. hans Ansigt var vendt til
at vandre mod Jerusalem* K — »En Samaritan« var et Skjældsord, som sattes ved Si
den af Vanrygte for »at have en ond Aand«. Jøderne svarede Jesus: sige vi ikke
medrette, at du er en Samaritan og har en Djævel 2?
10. Anderledes lyde Guds Søns Domme. Naar han siger til den samaritanske
Kvinde: »I, Samaritaner, tilbede, hvad I ikke kjende; vi, Jøder, tilbede, hvad vi kjende;
thi Frelsen udgaar fra Jøderne« 3, og naar han siger til Apostlene ved første Udsen
ding: »gaar ikke til nogen samaritansk By« 4, og naar han ved Himmelfarten byder
dem at forkynde Evangeliet »først for Jøder og saa for Samaritaner« 5, saa stiller han
vistnok Samaritanerne under Jøderne i Herrens Kundskab og afviser deres Krav paa
üblandet at stamme fra Efraim og Manasse; men aldrig ytrer han et skjæmmende
Ord om Samaritanerne. Tvertimod stiller han i Parabelen Samaritanens Barmhjer
tighed ligeoverfor Præstens og Levitens kolde Ligegyldighed 6. Og ikke bare i nævnte
Parabel gjør Samaritanen Skam af Jøden, men ogsaa i Livet: af de 10 Spedalske vendte
ingen om for at takke Jesus for Renselsen uden en Samaritan 7.
il. Samaritanerne havde Lov til at komme ind i Jødernes Tempel; men, da
nogle Samaritaner i Paaskehelgen, under den første Landshøvding Koponius (il ef. Kr.),
havde sneget sig ind i Templet ved Midnat og strøet Menneskeben saavel i Søilegan
gene som i selve Templet, blev Adgangen til Templet nægtet dem. (Se Jerusalem
No. 14). — Samaritanerne havde et »Raad«, hvis Magt ikke er kjendt; det var paa
Klage fra dette Raad, at Pilatus Aar 36 maatte drage til Keiseren for at svare for sig.
(Se Jerusalem No. 14). Om Samaritanernes blodige Strid med Jøderne under Kuma
nus (48—52), se Jerusalem No. 14.
12. Da Sikem laa omtrent midtveis mellem Galilæa og Judæa (7V» geogr. M.
fra Nazaret og 7 geogr. M. fra Jerusalem), og da Reisen mellem de to Landskaber
gjerne tog fire Dage, hvilede de Reisende den anden Nat i Sikem, som af Indbyggerne
i Landskabet kaldtes Maborta (eg. Ma’abarta o: Gjennemgangssted) 8. Dette Navn er
opkommet en rum Tid efter Hjemkomsten fra Babel; thi før have Galilæerne vist ikke
draget op til Jerusalem. — Det blev rimeligvis ødelagt i den jødiske Krig. Da det
igjen var opbygget, fik det Navnet Neapolis o: Nystad. Dette maa være skeet strax
efter den jødiske Krig; thi Josefus, som ellers kalder Byen Sikem, kalder den paa nys
nævnte Sted (Krig 4. s. 1) Neapolis; »Jødiske Krig« er skrevet omkring 75. — Paa
Mynter kaldes Byen Flavia Neapolis efter Vespasians Fornavn Flavius. »Neapolis«
har i Landet fortrængt Sikem; Nablus, som Byen kaldes siden Arabernes Herredømme,
er en Ændring af Neapolis.
13. Samaritanerne ventede, at Messias skulde komme, og de vente ham endnu
1 Luk. 9, 63. • Joh. 8, 48. 3 Joh. 4, 22. * Matt. 10, 5. * Aps Gjr. I, 8. 6 Luk. 10,25—37.
Luk. 17, i«. 8 Jos. Krig 4. 8. 1. Smith Dictionary 3, 1286.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
