Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
653
GUDS BJERG.
Bjerget, og de skuede Israels Gud 1. Kort efter steg Moses med Josva op paa
Guds Bjerg (o: Sinai), og var dtr i 40 Dage og i 40 Nætter2 og fik Herrens Befaling
om Arken, Tabernaklet med mere 3. Og han modtog tilsidst Lovens tyende Sten
tavler. De vare Guds Arbeide, Skriften var Guds Skrift; den var skreven med Guds
Finger 4. — Medens- Moses var paa Sinai, støbte Aron en Guldkalv, rimeligvis en Ef
terligning af Oxen Apis, og Folket ofrede til den, satte sig ned til at æde og drikke
og stod op for at lege. Da Moses steg ned ad Bjerget og saa Kalven og Dansen,
kastede han Tavlerne mod Bjerget og slog dem istykker ved Bjergets Fod. Og han
tog Kalven, brændte den med lid og malede den til Støv og strøede det paa Bækken,
som flyder ned ad Bjerget 5, og Israels Børn maatte drikke det. — Moses udhug to
Stentavler, gik op paa Bjerget og var der i 40 Dage og 40 Nætter, og Herren skrev
paa Tavlerne Pagtens Ord, de 10 Bud 6.
Efter en Støtte af Bronce.
Henimod et Aar havde Israeliterne ligget i Leir
i Sinai Ørken, da Skyen hævede sig fra Taber
naklet, og de brøde op fra Sinai Ørken 7.
Josefus fortæller (Hist. 2. 12. 1), at endnu før
Lovgiyningen vovede de omboende (amalekitiske)
Hyrder ikke at føre sine Hjorde op paa Sinai, fordi
de troede, at Gud boede deroppe. — Der er ogsaa
to Steder i G. T., som kunne pege hen paa, at
Bjerget har været holdt helligt før Lovgivningen.
2 Mos. 3, 1 fortælles, at Moses, medens han vog
tede sin Svoger Jetros Kvæg, kom til Guds Bjerg,
tilHoreb. Og 2 Mos. 19, 4 siger Herren: »I have seet, hvad jeg har gjort ved Ægyp
terne, og hvorledes jeg har baaret Eder paa Ørnevinger og ført Eder til mig«. Men
Bjerget kan paa disse to Steder være kaldt Guds Bjerg og Guds Bolig med Hensyn
til de underfulde Begivenheder, som forestod. - - Ved Lovgivningen kom Rædselen for
Sinai saa overvældende over Israel, at lige til denne Dag har ingen rettroende Jøde
vovet at stige op paa det. — Elias var vistnok paa Guds Bjerg, paa Horeb8 ; men
det var paa Herrens Befaling, og uvist er det, om Lovgivningens Bjerg eller den hele
BJerggruPPe er ment; ialfald er det Hui, som oppe paa Lovgivningens Bjerg vises som
Eliass Huie, for lidet til at svare til Bibelens Fortælling; andetsteds i Bjerggruppen
skal der være flere Huler. (Om Elias’s Huie, se Huler § 17. 6).
Ellers nævnes, efter Israeliternes Opbrud fra Sinai Ørken, Sinai og Horeb kun
ved Henvisning til de underfulde Begivenheder under Lovgivningen, f. Ex. i Mose Vel
signelse (5 Mos. 33, 2) og i Deboras Sang (Dom. 5, 5). — Gal/ 4, 24 er Sina brugt
billedlig (allegorisk) om Trælkvinden Hagar.
1 2 MOS. 24, I—ll. 2 2 MOS. 24, 13. 16. 18.
5 Mos. 9, ai. 6 2 Mos. 34, I—3B. 7 4 Mos. 10,
8 2 MOS. 25 31. * 2 MOS. 31, 18. 32, 16,
11. 12. 8 1 Kong. 19, s.
» . Smith.
Apis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
