Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEIRLAG. DE SINAITISKE INDSKRIFTER. 661
G. T. Sinai Ørken 1, dog vel at mærke: alle 12 Gange bruges Midbar (o: Sætermark), ikke
noget af de tre andre Ord, som ere Navne paa virkelige Ørkener. (§ 18,1—4). Ved »Sinai
Ørken« maa forstaaes Sletten Erraha med omliggende Dalfører: Israeliterne kom ind
i Sinai Ørken og leirede sig foran Bjerget (Sinai) 2. — Ørkenens Grænser ere ikke
nærmere optrukne. Det sidste Hvilested, som nævnes, paa Vandringen til Sinai, er
Refldim (Feiran) 3, der ligger fem geogr. M. Nordvest for Jebel Musa, og det første
Hvilested, som nævnes, paa Vandringen fra Sinai, er Tabera eller Kibrot-Hattaava
(o: Graadighedens Grave). Israeliterne brugte tre Dage paa Veien fra Sinai til Kibrot-
Hattaava4. — Graadighedens Grave ere gjenfundne i Erveis el-Ebeirig, der i ret Linie
ligger omtrent sex geogr. M. Nordost for Sjebel Musa5. - - Maaske har Sinai Ørken
naaet lige til Hazerot, en Dagsreise nordenfor Kibrot-Hatta’ava. (Se Parans Ørken).
8. De sinaitiske Indskrifter. Den Reisende, som kommer fra Suez, vil
finde Indskrifter i alle de Dale, der føre til Bjerggruppen. I størst Mængde findes de
i Vadi Mukatteb eller Indskriftsdalen, nordenfor Feiran. De fleste Reisende drage gjen
nem Vadi Mukatteb og Feiran, hvad enten de skulle til Serbal eller til Jebel Musa.
Indskrifter findes i Vadi Mukatteb i tusindtal, paa Bjergsiden, helst paa saadanne Ste
der, hvor den Reisende søger Hvile i Middagsstunden. — Indskrifter findes paa Serbal
lige til Toppen. De findes i Vadi Hebran søndenfor Serbal.—De findes i Vadi el-Leja
indtil Ruinerne af Klosteret el-Arbain, og i Mundingen af Vadi ed-Deir, men ikke paa
Ras Sufsafe og Jebel Musa, som ligger mellem disse Sidedale til Erraha. — De findes
strax søndenfor Vadi Sebaje, henimod en geogr. M. søndenfor Jebel Musa. — Vadi Nasb
er baade det sydligste og det østligste Strøg, i hvilket Indskrifter hidtil ere fundne.
Sproget i Flertallet af Indskrifterne er Aramæisk o: den semitiske Mundart, som
i de første Aarhundreder efter Kristus indtog den samme Stilling, som Arabisk efter
Muhammed. Bogstaverne ligne næsten aldeles det nabatæiske Alfabets Bogstaver i
Indskrifterne i Idumæa og Syrien. — Flere Indskrifter ere paa Græsk. Indskrift fra
samme Haand findes baade paa Aramæisk og paa Græsk. Palmer afskrev 12 saadanne
dobbelte (bilingvale) Indskrifter. — Ved flere Indskrifter staar et Kors. Somme Kors
ere aabenbar samtidig med selve Indskriften, medens andre ere senere tilføiede 6.
Indskrifterne omtales første Gang af Kosmas Indikopleustes eller Indiafareren, en
ægyptisk Munk, der omkring 535 gjæstede Sinai. Han fortæller, at Jøder i hans Følge
kunde læse Indskrifterne, der jo mest ere aramæiske, og han holder dem for et Værk
af de gamle Hebræere, som deri omtalte sin Overgang over det Røde Hav og følgende
Hændelser. Den samme Udlægning er senest forsvaret af Englænderen Forster 7. —
Efter Palmer ere de mest Egennavne med de gjængse østerlandske Indlednings
ord: »gid han blive ihukommet«, «Fred med ham«. — De synes at være fra andet
1 2 Mos. 19, 1. 2. 3 Mos. 7, 88. 4 Mos. 1, 1. 19. 3, 4. u. 9, 1. s. 10, 12. 26, 64. 33, is. 2 2 Mos.
19, 2. 8 2 Mos. 19, 2. 4 4 Mos. 10, 12. 33. il, s. 84. 8 Palmer Desert I, 257—aeo. 8 Palmer De
ert I, 189—193. 7 Stones crying out. S. 208 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
