- Project Runeberg -  Det hellige Land /
678

(1879) [MARC] Author: Volrath Vogt - Tema: The Holy Land
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

m
stavet alef. 2) Naar Jesus drog videre nordefter, maatte hans Vei falde lige forbi
Askar; det havde saaledes været unødigt at sende Disiplene did for at kjøbe Mad.
3) Askar omtales ikke før af Qvaresmius (1625), som skriver: nordenfor Jakobs Brønd
ligger en stor By, der nu er næsten øde; den holdes for det gamle Sikem; de Ind
fødte kalde den Istar. 4) Sykar kaldes afJohannes en Stad, medens Askar, efter Ruinernes
Vidde, ikke kan have været andet end en Landsby 1. 5) Ved Askar er en rig Kilde;
Kvinden havde altsaa ikke nødig at gaa henimod 7* Times Gang for at hente Vand.
Da alle Haandskrifter have Sykar eller Sikar, ikke Sikem, kan man ikke løse
Gaaden ved, som Hieronymus, at erklære Sykar for en feilagtig Læsemaade for Sikem.
Men i Mangel af noget Vissere faar man blive staaende ved den Mening, som siden
Hieronymus har været den gjængse, at Sikem er ment ved Sykar; ved Tillægget »som
kaldes« har maaske Johannes villet give Vink om, at Sykar ikke var Byens rette Navn.
(Samlgn. Joh. 11, 54).
Robinson mener, at Sykar var en Forstad til Sikem, som dengang kan have
strakt sig længre mod Øst, 0: nærmere Jakobs Brønd, end nu 2 ; derved vilde Kvinden
faa kortere Vei til Brønden; men egne Grunde maa ligefuldt have ledet hende til at
øse Vand af den dybe Brønd, da den rige Kilde Ain Belata vælder op et Stenkast
fra Brønden. (Se Kilderne ved Sikem § 11. 5 og Jakobs Brønd § 12. 4). ,
f
Synedriet.
1. Navn. — Synedriet, det Store Sanhedrin, det Høie Raad, omtales 19 Gange i
N. T. 3 og to Gange af Josefus 4, og det er efter al Rimelighed ment ved Jødernes
Oldingsraad {ytpovøia), som er omtalt fire Gange i Apokryferne 5. — Rabbinere ville
udlede »sanhedrin* af en hebraisk Rod og føre Stiftelsen af Sanhedrin tilbage til
Moses, som paa Herrens Bud udvalgte 70 Ældste til at bære Byrden med ham 6.
Men »sanhedrin« kan ikke udledes af nogen hebraisk Rod, og de 70 Ældstes Raad
holdt op med Vandringen i Ørkenen; der nævnes intet Raad af Ældste under Josva,
Dommerne og Kongerne. — »Sanhedrin« er en hebraisk Ændring af det græske syne
drion {6vvé6piov), som betyder: 1) Raadhus. 2) Raadsforsamling. — Ordets græske
Oprindelse vidner om, at det Høie Raad først kan være opstaaet, efterat Græsken
havde faaet Indgang o: efter Alexander den Store (f 323).
Synedriet er, som nævnt, efter al Rimelighed ment ved Oldingsraadet (yepovtiia),
der er omtalt i Apokryferne fire Gange, af hvilke to her optages: 1) Judit 11, 14. is
fortælles, at Indbyggerne i Betulia sendte Bud til Oldingsraadet i Jerusalem om Lov
til, under Beleiringen ved Holofernes, at spise den Tiende, der var sat af for Præsterne.
2) 2 Makk. 1,10 fortælles, atjerusalems og Judas Indbyggere og Oldingsraadet og Judas
(Mækkabæus) skreve til Jøderne i Ægypten, efter Antiokus Epifanes’s Død 163.
1 Rob. Neuereßibl.Forsch. in Pal. 172. 173. 2 Rob, Pal. 3, 844. 3 Matt. 5, 22; 26, 59. Mark. 14, 6&;
15, 1. Luk. 22, cc; Joh. 11, 47. Aps Gjer. 4, 15; 5, 21. 27. 34; 6, 12. 15; 22, 30; 23, 1. 6. is. 20. ss; 24,20.
* Jos. Hist. 14. 9. 8; 20. 9. 1. 5 Jud. 11, is. 2 Makk. 1, 10; 4, 44; 11, 27. 6 4 Mos. 11, le. 17.
678 SYNEDRIET.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvhellig/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free