Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERODES’S TEMPEt. 713
•
bredede1. — Den østre Port, mellem Hedningernes og Folkets Forgaarde, var af Kob
ber og saa tung, at 20 Mand krævedes for at lukke den 2.
7. Antonia. — For at sikre Templet, ombyggede Herodes Borgen Baris til den
stærke Fæstning Antonia, som laa paa Nordsiden af Templet, ved det nordvestre
Hjørne. Der gik allerede fra Baris {il Templet en underjordisk Gang, i hvilken Ari
stobulus, Johannes Hyrkans Søn (f 105) lod, sin Broder Antigonus myrde3. (Se Jerusa
lem No. 11). Denne Løngang lod Herodes udvide, for at han gjennem den kuncie ty
til Templet, hvis Folket skulde reise sig mod ham 4.
8. Plads paa Moria. — Det har i lange Tider været den gjængse Mening, at
Templet laa midt paa Moria, hvor nu den stolte Kuppel hæver sig over Sakra, og at
denne hellige Sten var Aravnas Tærskeplads. (Se Jerusalem No. 26.2). — Denne Mening
har Vogiié søgt at hævde i sit Pragtværk »Le Temple de Jerusalem* (1864), hvor han
har leveret en klar Tegning af Templet med dets Forgaarde og Buegange, saaledes
som han har tænkt sig det. — Hvad man end vil dømme om selve Templets Plads,
saa er det aabenbart, at Vogué har givet Tempelpladsen en uforsvarlig Vidde: han
lader den nemlig indtage omtrent hele det nuværende Moria eller Haram es-Sjerif,
som er 1550’ langt og 900’ bredt. — Grunden til at Vogué lader Tempelpladsen ind
tage hele Breden af Haram es-Sjerif, er naturligvis den, at efter Josefus’s klare Ord
(Hist. 15. 11. 5) gik den »Kongelige Buegang« fra den Dal, der laa østenfor (d: Josa
fats Dal), til den Dal, som laa vestenfor (d: Tyropøon). Men Josefuss Ord (Hist. 15.11.3),
at Tempelpladsen var en Stadie eller 600 Fod paa hver Kant, ere ligesaa klare.
Denne Vanskelighed har Ferguson søgt at løse i »The Andent Topography of
Jerusalem« (1847), i Smiths Dictionary of the Bible (1860) 1, 1017, og i »The Holy
Sepulchre and the Temple at Jerusalem* (1865), hvor han udførlig har skrevet om
Templet og dets Plads. (Se Jerusalem No. 26. 2).
Efter Ferguson laa Templet paa det søndre Strøg af Moria, hvor nu Moskeen
el-Aksa ligger. »Den Kongelige Buegang«, der var en Stadie eller 600 Fod lang,
gik fra Tyropøon mod Øst til det Sted, hvor nu Omars Moske (o: Bedehus) ligger.
Bedehusets østre Mur ligger 600 Fod fra den vestre Mur, ved Tyropøon. — Østenfor
Omars Bedehus var paa Herodes’s Tid »et svimlénde Dyb«; nu er det en Flade 300
Fod lang, der hviler paa Hvælvinger, som kaldes Salomos Stalde. — Disse Hvælvinger
bleve reiste af Justinian for at skaffe Tomt til Jomfru Marias Kirke, som han byggede.
(Se Jerusalem No. 20.5).
Lewin, som lægger Salomos Kongebolig søndenfor Moria, lægger, ligesom Fer
guson, Templet sydligst paa Moria. Den Forhøining, hvor Kuplen over Sakra. rager
op, holder Lewin for Millo 6. (Se Salomo under Jerusalem, og Millo).
9. Historie. — Det egentlige Tempel med Forhallen, Sidekamre og Bagkamre
1 Aps Gjr. 3, 2. a Jos. Krig 6. e. 8. 8 Jos. Hist. 13. 11. 2. Krig 1. 8. 4. * Jos. Hist. 15. 11. 7.
Krig 5. 5. 8. 6 Lewin Siege of Jerusalem (1864) S. 256—262 og Kartet.
Vogt: Det Hellige Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
