Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 TEMPLET.
*
blev færdigt i i x/2Aar; de ydre Mure og Buegangene krævede otte Aar, saa at hele
Bygningen blev færdig i 9V2 Aar. Saa blev Templet indviet med’ stor Pragt. Herodes
ofrede seiv 300 Oxer, og andre ofrede efter sin Formue, saa at Tallet ikke kan opgives *.
Bygværket blev dog langtfra afsluttet i Herodess Tid. Ypperstepræsterne fort
satte Værket: de reiste Tilbygninger inden Tempelpladsen og forskjønnede den. »I
46 Aar er der bygget paa dette Hus«, sige Jederne til Jesus paa den første Paaskefest,
han var i Jerusalem efter sin Daab o: 31 2. —46 Aar vare då Forløbne siden Herodes
15 f. Kr. havde lagt Haand paa Værket.
Det var dog mest Agrippa 11, som forskjønnede Templet, efterat han Aar 48
af Keiser Klaudius havde faaet Opsyn med Templet og dets Skatte3. Under ham blev
Templet fuldført 64, bare sex Aar før dets Forstyrrelse ved Titus 4. Der blev altsaa
bygget paa Templet i 79 Aar.
10. Herlighed. — Josefus har sikkert skildret Templet saaledes, som det var, da
det stod færdigt 64. — Om det Indtryk, som Synet af det gjorde, skriver han:
Templets Ydre var overvældende baade for Øie og Sind. Thi det var klædt med
Guldplader, og, naar Solen skinnede paa det, gav det et saadant Gjenskin, at det
blændede Øiet. Fremmede, som saa Templet langt fra, holdt det for et Snebjerg;
thi, hvor det ikke var klædt med Guld, var det dækket med det hvideste Marmor5.
Ferguson slutter sin Afhandling om Herodes’s Tempel i »The Holy Sepulchre and
the Temple at Jerusalem* (S, 96—97) med følgende Ord: »intet Tempel fra Fortiden,
udenfor Ægypten, dækkede et større Fladerum. — Solens Tempel i Palmyra dækkede
samme Fladerum, men stod langt tilbage i Pragt. — Solens Tempel i Baalbek var
mindre; men, hvis det nogerisinde har været fuldfærdigt, har det i Herlighed staaet
ved Siden af Templet paa Moria. — Grækernes og Romernes Templer dækkede et
mindre Fladerum og stode tilbage i Pragt. — Herodess Tempel har vistnok manglet
adskilligt i den klassiske Simpelhed, som vi beundre i Bygninger fra en tidligere Tid,
og dets enkelte Dele have vistnok været mere glimrende end rene. Men tager man alt
sammen, maa en saadan Bygning, med Søilerad over Søilerad — navnlig den Konge
lige Buegang — med Forgaard inden Forgaard, have frembragt et Skue, som i For
ening med Fladerummet maa have kappedes med alt, hvad vi kjende andetsteds«.
Det Sted, hvorfra man har den heldigste Udsigt over Jerusalem, ligger paa Olie
bjerget, lidt nedenfor Tomten efter Keiserinde Helenas Opstandelseskirke. Lige imod
har man Moria med el-Aksa og Kuplen over Sakra. — Da Jesus talte til Disiplene om
Templet og Jerusalems Forstyrrelse, sad han paa Oliebjerget ligeoverfor Templet 6. —
Vi ville tænke os, at han sad netop paa hin Udsigt. Disiplene, som nys i bøiet Stolt
hed havde pegt paa Templet med de Ord 7 : »se hvilke Stene og hvilke Bygninger«,
1 Jos. Hist. 15. 11. 5—6. 2 Joh. 2, so. 8 Jos. Hist. 20. 6. 2. Se Jerusalem No. 16. 4 Jos.
Hist. 20. 9. 7. 6 Jos. Krig. 5, 8. a. 6 1 Mark. 13, 8. 7 Mark. 13. 1,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:19 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vvhellig/0736.html
