Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDER PERSERNE. ALEXANDER DEN STORE. AGRIPPA I. VILHELM AF TYRtfS. 737
Føniciens Stæder; thi Sakarias har, fra Darius Hystapis’s fjerde Regjeringsaar, et »Ud
sagn over Tyrus og Sidon«, i hvilket Sidon bare nævnes, medens Tyrus omtales saa:
»Tyrus byggede sig en Fæstning, og det opdyngede Sølv som Støvet og fint Guld
som Skarnet paa Gaderne. Se, Herren skal give Fremmede det til Eie og nedslaa i
Havet dets Vold, og seiv skal det fortæres af Ild« \ — Senere hævede Sidon sig
til den mægtigste By indtil 357, da det blev odelagt under et Oprør mod Artaxerxes 111
Okus, og Tyrus var igjen den første By ved Alexander den Stores Indfald.
9. Alexander den Store. Agrippa I. — Efter Slaget ved Issus 333 rykkede
Alexander den Store ind i Fønicien; de andre Byer overgave sig frivillig; men Tyrus
gjorde en vældig Modstand i syv Maaneder. Alexander blev først Herre over Byen
ved at bygge en Dæmning fra Fastlandet til Øen over Sundet, der efter Curtius var
fire 2 og efter Plinius næsten sex Stadier bredt 3, og hvis største Dybde efter Arrtan
var 18 Fod*; den nordre Havn blev spærret af cypriske og den søndre af sidoniske
Skibe. — 30,000 af Indbyggerne bleve solgte som Træle 332; sine Koner og Børn
havde de sendt til Kartago 5. — Efter Alexanders Død 323 kom Fønicien først under
Ægypten og saa under Syrien. — Pompeius lagde det under Rom 64 f. Kr. — An
tonius skjænkede Kleopatra alle Byer langs Kysten mellem Eleuteros (Grænseelv mellem
Syrien og Fønicien) og Ægypten, men undtog Tyrus og Sidon, fordi de fra gammel
Tid havde været Fristæder 6.
Agrippa I eller Store havde en heftig Strid med Tyrierne og Sidonierne, maaske
fordi det opblomstrende Cæsarea gjorde deres Handel Afbræk. Agrippa var Keiser
Klaudiuss Ven, og Tyrus og Sidon maatte bede om Fred, da de trængte til Levnets
midler fra Agrippas Lande. De skikkede Sendemænd til Cæsarea; Agrippa modtog
dem høitidelig i Skuespilhuset, hvor han blev rammet af Herrens Engel, og kort efter
døde han, 44 ef. Kristus; om Forhandlinger med Sendemændene er der ikke videre
Tale 7. (Se Agrippa I under Jerusalem No. 15).
10. Kristen Menighed. Under Romerne. Omar. Vilhelm af Tyrus. Korsfarerne. —
En kristen Menighed havde tidlig dannet sig i Tyrus; thi Paulus trafDisiple der paa sin
sidste Reise tilJerusalem Aar 60, da Skibet laa sammesteds syv Dage for at losse Ladningen 8.
— Den første Biskop; som nævnes, Kassius, var tilstede ved et Kirkemøde i Cæsarea 198,
og den sidste, som nævnes, Eusebius, var tilstede ved et Kirkemøde i Konstantinopel 553 9.
, Under Romerne hævede Tyrus, som Følgende viser, sig til sin gamle Vel
magt: 1) En græsk Indskrift paa en Sten, som er funden i Puteoli (nu Puzzuoli) ved
Neapel, indeholder et Brev, skrevet 174, altsaa under Markus Aurelius, fra tyriske
Kjøbmænd i Puteoli til Raadet i Tyrus, »den hellige, ukrænkelige, uafhængige Hoved
stad i Fønicien«, og Raadets Svar. Af Brevet fremgaar, at Tyrus havde to Faktorier
1 Sak. 9, 2—4. 2 Curt. 4. 2. 8. s Plin. Hist. Nat. 5. re. * Arrian Anab. 2. is.. 3. 8 Curt.
4. s. is. 6 Jos. Hist. 15. 4. 1. 7 Aps Gjr. 12, 20—rø. 8 Aps Gjr. 21, 3—7. 9 Reland 1055.
Vogt: Det Hellige Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
